PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/familiehygge-p%C3%A5-mors-dag-5256

Familiehygge på Mors dag

Pressemeddelelse april 28, 2008 Familie

På Mors dag skal far og børn på banen og gøre dagen hyggelig og afslappende for mor med gode oplevelser og familiehygge. Sådan siger traditionen, og det er ofte de lidt større børn der går op i mors dag, så lad børnene planlægge en dag for mor - der er sjov for hele familien.

Erik Bagger glasserie

I år falder Mors dag på pinsedag søndag den 11. maj, og med en ekstra helligdag dagen efter skulle der være tid og mulighed for lidt ekstra forkælelse af din mor. Den traditionelle gave på Mors dag er blomster, og denne tradition holdes stadig i hævd - en smuk buket er altid en fin og populær gave.
Det er da heller ikke nødvendigvis vilde nye gaveideer, der gør dagen mindeværdig. Det handler i højere grad om at vise sin mor, at hun betyder noget og at man påskønner hende. Derfor er blomster altid en god gave, og skal gaven udvides lidt, kan man jo forære en vase med.
Man kan også vise sin mor at man påskønner hende ved at bruge tid på hende og arrangere en dag, hvor det er resten af familien, der bager lækre kager, laver mad eller arrangerer en tur ud i det fri med tæpper og madkurv.

Gør Mors dag til en familiehyggedag
Hos Imerco foreslår man at gøre Mors dag til en bage- og familiehyggedag. Derfor har butikskæden i år valgt at sætte fokus på Mors dag med en række produkter, der tager udgangspunkt i familiens samvær i køkkenet, og hvor børnene med fars hjælp selv kan lave en speciel gave til deres mor. Her er en række forslag, som kan gøre dagen hyggelig for hele familien.

Lad børnene bage en Mors dags kage og skab duft og hygge i køkkenet. Skal det være lidt ekstra specielt på dagen, kan man vælge at købe en af de mange røde hjerteformede forme eller skåle, og bage en lækker kage i den, inden man forærer den som gave på Mors dag. Imerco har forskellige varianter af hjerteformede bageforme, for eksempel i silikone fra Cook & Baker.

Et andet forslag er at lade børnene sætte deres præg på gaven. I år lancerer Bodum en pakke med krus og specielle tusser, så børnene kan tegne og skrive på krusene. Krusene bages derefter i ovnen, så farven fikseres. En god og personlig gave til mor, som er nem og sjov at lave, og som kan tages frem og bruges mange gange.

Er man til de traditionelle blomster, har Imerco naturligvis også et stort udvalg af smukke vaser, der kan ledsage blomsterne, for eksempel fra den nye Erik Bagger glasserie.
Uanset hvilken gave du vælger, så husk også at skrive et kort eller fortælle din mor, hvorfor hun er verdens bedste mor, og hvad der gør hende helt speciel.  

Find din nærmeste Imerco og få mere inspiration til Mors dag på www.imerco.dk



Hjertemuffins til Mors dag

(Ca. 30 stk.)
2 æg
3 dl sukker
100 gram smør
4 dl hvedemel
1 tsk bagepulver
1 vaniljestang
1,5 dl mælk
100 g friske blåbær eller hindbær (gem et par bær til pynt)

Pynt: lyserød glasur og friske bær.


Pisk æg og sukker godt sammen, smelt smørret og rør det i sammen med mel, bagepulver, mælk og vaniljekorn. Vend herefter forsigtigt blåbær eller hindbær i dejen. Fyld hjerteformede muffinforme halvt op med dej og bag dem midt i ovnen ca. 20 minutter ved 175° C.

Afkøl de hjerteformede muffins. Pynt dem med lyserød glasur og friske bær, og server dem for din mor.

  

Historien bag Mors Dag.
Mors Dag er en tradition, der stammer fra USA. Dagen er opfundet i 1972 og var oprindeligt tænkt som en dag for fred. Anna Jarvis fik senere udbredt kendskabet til dagen i USA for at ære sin egen mors og andre mødres arbejde. Hun indførte, at dagen skulle ligge den anden søndag i maj, og skikken bredte sig hurtigt til andre lande. I Danmark har vi fejret Mors dag siden 1929. Nelliken er den traditionelle blomst, der symboliserer Mors dag og derfor blev det udbredt at forære blomster til Mors dag.


Billedtekster:

Bodum Bistro kaffekrus med "tusser" til at dekorere krusene med. Brændes ved 160º C i almindelig ovn.

Bag kager til din mor i hjerteformene bageforme i silikone fra Cook & Baker.

Hjerteformede ildfaste ramekiner fra Aida. 

Du kan forære en smuk vase eller skål sammen med blomsterne på mors dag, for eksempel fra den nye Erik Bagger glasserie.

Emner


Familie