F+P 550 – nyt armatur udnytter LEDs fordele maksimalt
Pressemeddelelse februar 23, 2009 Hus og HaveF+P 550 er det første medlem af en ny armaturfamilie, skabt i et spændende og effektivt samarbejde mellem Louis Poulsen og Foster + Partners. Udgangspunktet var ønsket om at skabe et armatur med et stort antal LED-lyskilder, hvor armaturet ikke kun udnytter lyskilden teknologisk, men også flytter funktionelle grænser.
Armaturet består af et kit af forskellige dele, som gør det muligt at skabe en glidende overgang mellem armaturets indvendige og udvendige del. Belysningen var den primære indfaldsvinkel til designprocessen, mens teknologisk perfektion kom i anden række. LED-lyskilderne er af samme årsag komplet afskærmede. Dette er helt i Poul Henningsens ånd - hans tegninger fokuserer på armaturets belysningsteknik og ikke en lyskildes funktion. Med fokus på funktion og elegance er der opnået en effektiv løsning på tekniske begrænsninger. Essensen af armaturets design er, at lyskilden blot overfører lys.
F+P 550 udsender primært nedadrettet lys, selv om lyset reflekteres for at undgå blænding. En begrænset mængde lys ledes ud gennem en lysleder for at tone ud gennem opalglasset og skabe en blød overgang mellem oplyste og uoplyste dele. Selv om armaturet monteres ret lavt og LED-lyskilder har meget høj luminans, er F+P 550 helt blændfri.
F+P 550 består af fire primære dele: en skærm af opalglas, en reflektor i mat anodiseret aluminium, en lysleder af metalliseret polycarbonat og en aluminiumring, der dækker de 30 lyskilder. Armaturet måler Ø550 mm i diameter og kun 35 mm i højden.
F+P 550 er oprindelig er skabt til det professionelle marked, men vil være ligeså velegnet til det private segment.
Foster + Partners, der er et af verdens mest innovative arkitektfirmaer, har base i London med kontorer i hele verden. I de seneste fyrre år har firmaet været banebrydende for en bæredygtig tilgang til arkitektur og økologi gennem et bredt arbejdsområde, der spænder fra byplanlægning, offentlig infrastruktur, lufthavne, medborger- og kulturhuse, kontorer og arbejdspladser til private boliger og produktdesign. Firmaet har modtaget 470 udmærkelser og vundet 86 nationale og internationale konkurrencer siden etableringen i 1967.
Emner
Hus og Have