PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/f%C3%B8rste-privathospital-i-danmark-med-sygeplejestuderende-5287

Første privathospital i Danmark med sygeplejestuderende

Pressemeddelelse maj 7, 2008 Helse

Privathospitalet Valdemar er det første privathospital i Danmark som har sygeplejestuderende

Mandag den 21. april begyndte den første sygeplejestuderende i sit praktikophold i 5. semester i Privathospitalet Valdemar i Ringsted. 

Under sit ophold skal den studerende indgå i det daglige arbejde med patienter i hospitalet. Det meste af praktiktiden vil foregå i Patienthotellets sengeafsnit, men den studerende vil også få rig lejlighed til at følge operationer, opvågningsafsnit og Privathospitalet Valdemars mange specialer og faggrupper.


Privathospitalet Valdemar tilbyder behandling indenfor ortopædkirurgi, rygkirurgi, reumatologi, neurologi, kardiologi, kiropraktik, fysioterapi og genoptræning, smertebehandling, tværfaglig rygklinik, røntgen, MR skanning, Ultralydsskanning og psykologi.


" Privathospitalerne bebrejdes ofte, at de ikke tager del i uddannelse af sundhedspersonale " siger Jens Jacobsen, direktør i Privathospitalet Valdemar. "Vi vil gerne understrege, at vi ønsker at løfte vores del af undervisnings-forpligtelsen. Efter et konstruktivt samarbejde med Sygeplejerskolen i Slagelse er det nu blevet muligt. Udover at deltage i sygeplejerskeuddannelsen, har vi ansat en radiograf til oplæring i MR skanning og vi har i flere år deltaget i den kliniske efteruddannelse af kiropraktorer.  - Privathospitalernes brancheorganisation, SPPD, er endvidere i dialog med sundhedsmyndighederne med henblik på, at medicinstuderende og læger, der vil uddannes sig til speciallæger, i fremtiden kan tage dele af deres kliniske undervisning i Privathospitalerne." slutter Jens Jacobsen.



For yderligere oplysninger : Jens Jacobsen, direktør. Tlf.: 40630914 eller e mail [email protected]



Jens Jacobsen, direktør

Privathospitalet Valdemar

Kontakter


Emner


Helse