PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/f%C3%B8rste-gr%C3%B8nne-toyota-11866

Første ”grønne” Toyota

Pressemeddelelse april 26, 2011 Hus og Have

Miljøbevidst syning er nu en mulighed

678 1

Der er mange, der ikke ved det, men Toyota begyndte allerede i 1945 at producere symaskiner og reservedele til biler. Det har ikke ændret sig væsentligt, bortset fra at det i dag først og fremmest er en bil, man tænker på, når man taler om en Toyota. Men produktionen af symaskiner er fortsat gennem alle årene og er stadig en del af Toyotas kærneprodukter – faktisk så meget, at den miljøvenlige ”bølge” nu også har ramt den del af produktionen. Derfor er den første ”grønne” symaskine – Toyota ECO15CG – nu også kommet på markedet i Danmark.

Men hvordan kan en symaskine være ”grøn”? Jo, det kan den bl.a. ved, at produktionen foregår ved en mindre belastning af miljøet, og det vil sige 39 procent mindre udledning af CO2 end ved produktionen af almindelige symaskiner.

Bedre arbejdsstilling
I tilgift har ergonomien været højt prioriteret under formgivningen. Således er synsfeltet under syningen nu stærkt forbedret i forhold til tidligere modeller, og derved får man en bedre og mindre belastende arbejdsstilling under syningen. Endelig er også brugervenligheden af maskinen forbedret med en indbygget kvikguide, så man ved hjælp af let forståelige billeder hurtigt kan finde ud af, hvordan maskinen skal trådes, spoles etc. 

Flere på vej
Toyota’s første grønne maskine på markedet er en meget enkel maskine. Det vil sige en basismodel, som er perfekt til reparationer, syning af gardiner og mindre projekter. Senere på året introduceres endnu en ”grøn” symaskine, som vil få flere funktioner, men allerede nu er miljøbevidst syning en mulighed.

ECO15CG er dekoreret med grønne blomster og koster kr. 1.195 vejl. og kan bestilles på www.bl-trading.dk allerede nu!

Emner


Hus og Have