PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/f%C3%B8lg-ryder-cup-2004-med-en-satellitl%C3%B8sning-fra-2tal-761

Følg RYDER CUP 2004 med en satellitløsning fra 2tal.

Pressemeddelelse september 9, 2004 Livsstil

Viasat Sport 1 sender næsten 30 timers live-golf fra Ryder Cup-opgøret USA – Europa.

Den står på Knudsen, Nyholm og Tinning i dirrende spænding og golf i absolut verdensklasse, når verdens største golfturnering - Ryder Cup - spilles i dagene 17.-19. september og sendes direkte på Viasat Sport 1.

Den danske sportskanal sætter dermed rekord for golfdækningen under Ryder Cup, når der blændes op for næsten 30 timers tv direkte fra turneringen, der anses for at være en af verdens største sportsbegivenheder. Og seerne kan være sikre på, at Viasat Sport 1 sender direkte til og med dagens sidste bold er spillet, ligesom vi torsdag aften den 16. september går tæt på årets turnering og viser åbningsceremonien.

Viasat har på kommentatorsiden oprustet til Ryder Cup ved at tage Steen Tinning med - sammen med Leif Nyholm og Henrik Knudsen. Der er hele tiden to kommentatorer i boksen, og den tredje er konstant ude og fange de sidste meldinger fra holdkaptajnerne og deres vice-kaptajner m.fl. Danske Thomas Bjørn spiller desværre ikke med i år - men han er alligevel med som assisterende kaptajn for det europæiske hold, hvor kaptajnen er Bernhard Langer.

Ryder Cup er den golf-turnering, der oftest giver spillerne størst præstationsangst, mest gummiarm og flest sommerfugle i maven, fordi de pludselig bliver en del af noget større. Og det er stort, Ryder Cup. Kun afbrudt af Anden Verdenskrig og terrorhandlingerne i New York, Pennsylvania og Washington i 2001, er turneringen blevet afholdt hvert andet år siden 1927 med stadig stigende mediebevågenhed.

I Ryder Cup spilles der først fire foursome og fire fourballs både fredag og lørdag, mens søndagen afslutter kampen med 12 singler, hvor alle holdets spillere får en match hver. Foursome er som double i bordtennis: to mod to, og man skiftes til at slå. I fourballs spiller to fra hvert hold det samme hul, og bedste enkeltscore vinder hullet.

Modtagelse af Viasat sport 1 sker bl.a. via en digital satellitmodtager.
Hos 2tals 100 forretninger landet over kan man netop nu få en digital satellitmodtager fra f.eks. Triax til kr. 1.499,- ved samtidig tegning af et guldabonnement til kr. 199,- pr. md.

Kilde: Viasat press.



Kontakter


Emner


Livsstil