PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/f%C3%B8devareministeriet-vil-%C3%B8ge-fiskebestanden-i-limfjorden-953

Fødevareministeriet vil øge fiskebestanden i Limfjorden

Pressemeddelelse december 22, 2004 Natur


En undersøgelse af Limfjordens økosystem er med på Fødevareministeriets handlingsplan for fiskepleje i 2005. Fiskeplejen giver rundt om i landet bedre vilkår for fisk især i søer og vandløb, men også i havet. Det sker ved at medfinansiere restaurering af vandløb og søer, udsætte fisk og yngel og lave undersøgelser, så fiskeplejen hele tiden bliver bedre.

Midlerne til fiskepleje kommer fra salg af fisketegn. Indtægten ligger på omkring 30 millioner kroner om året. Pengene er blevet fordelt rundt om i landet på 39 projekter, som bliver gennemført i løbet af 2005.

Der bliver gjort et vigtigt stykke arbejde, som er til gavn for fiskene, naturen og miljøet og selvfølgelig også for lystfiskere, fritidsfiskere og erhvervs- og bierhvervsfiskere. Det gode formål kan kun være en motivation for alle, der tager på fisketur, til at huske at købe fisketegn, siger fødevareminister Hans Chr. Schmidt.

For at øge fiskebestanden i Limfjorden er det nødvendigt at få en forståelse for økosystemet. Derfor bliver der i 2005 arbejdet videre på at skabe viden om, hvordan de forskellige dyr og planter influerer hinanden og reagerer overfor miljøet i Limfjorden. Projektet foregår i samarbejde med Århus Universitet via specialeprojekter samt amterne og andre forskningsinstitutioner.

Hele handlingsplanen for fiskepleje 2005 kan findes på Fiskeridirektoratet hjemmeside: www.fd.dk


Kontakter


Ragna Christensen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
rch@f***** Vis...
33951*** Vis...

Emner


Natur