PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/f%C3%B8devareministeriet-vil-%C3%B8ge-bestanden-af-helt-i-randers-fjord-949

Fødevareministeriet vil øge bestanden af helt i Randers Fjord

Pressemeddelelse december 22, 2004 Natur


Bestanden af laksefisken helt i Randers Fjord er med på Fødevareministeriets handlingsplan for fiskepleje i 2005. Fiskeplejen giver rundt om i landet bedre vilkår for fisk især i søer og vandløb, men også i havet. Det sker ved at medfinansiere restaurering af vandløb og søer, udsætte fisk og yngel, forske og lave undersøgelser, så fiskeplejen hele tiden bli-ver bedre.

Midlerne til fiskepleje kommer fra salg af fisketegn. Indtægten ligger på omkring 30 millioner kroner om året. Pengene er blevet fordelt rundt om i landet på 39 projekter, som bliver gennemført i løbet af 2005.

Der bliver gjort et vigtigt stykke arbejde, som er til gavn for fiskene, naturen og miljøet og selvfølgelig også for lystfiskere, fritidsfiskere og erhvervs- og bierhvervsfiskere. Det gode formål kan kun være en motivation for alle, der tager på fisketur, til at huske at købe fisketegn, siger fødevareminister Hans Chr. Schmidt.

For at øge bestanden af helt er der i lighed med 2004 afsat et pengebeløb til udsætning af opdrættede helt i Randers Fjord. Der anvendes små sættehelt til en pris af ca. 1 kr. per stk. Formålet er at forbedre det rekreative og erhvervsmæssige fiskemuligheder.
I 2005 er der i alt afsat 645.000 kr. til udsætning af helt i Limfjorden og de vestjyske fjordområder.

Hele handlingsplanen for fiskepleje 2005 kan findes på Fiskeridirektoratet hjemmeside: www.fd.dk

Kontakter


Ragna Christensen

Ministeriet for fødevare, landbrug og fiskeri
rch@f***** Vis...
33951*** Vis...

Emner


Natur