PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/f%C3%A6ld-selv-dit-tr%C3%A6-12330

Fæld selv dit træ

Pressemeddelelse september 22, 2011 Hus og Have

Med mindre det drejer sig om et stort træ, er træfældning en relativt enkel opgave. I hvert fald hvis du kender teknikken og har det rigtige værktøj.

1

Der er noget grundlæggende tilfredsstillende ved selv at kunne fælde et træ og efterfølgende save det op og kløve det til brænde. Men tænk dig godt om inden du tænder for motorsaven og springer ud som gør-det-selv skovhugger. Træerne tager måske en del lys, men er også med til at give haven karakter og dybde.

Planlæg fældningen, så træet falder i den ’naturlige’ retning, altså den vej det i forvejen hælder. Ryd hele vejen rundt om træet – også i den planlagte fælderetning. Afkvist stammen op til skulderhøjde, sørg for at der ikke er nogen i nærheden og stå selv skråt bagved træet.

En kædesav er noget lettere at arbejde med end den traditionelle skovhuggerøkse, og det er en smagssag, om man foretrækker en benzinsav eller en kædesav. Til afgrening før og efter fældningen er en ganske almindelig håndsav ofte den bedst egnede til jobbet.

Styr retningen på den faldende kæmpe

For at tvinge træet til at falde i den ønskede retning skal du bruge en teknik, som de professionelle skovarbejdere kalder ’retningsbestemt fældning’. Den går ud på, at man saver en slags hængsel, som styrer træet i faldet hele vejen ned til jorden. Sav først et trekantet stykke ud, det såkaldte forhug eller fældesnit, på den samme side, som træet skal falde. Sav derefter det næste snit, hovedsnittet, vandret fra den modsatte side. Stop savningen to-tre cm før du er helt igennem stammen, og vip forsigtigt træet i falderetningen til det falder. I faldet ville fældekammen fungere som hængsel. I stedet for at træet drøner ukontrolleret til jorden i en vilkårlig retning, vil hængslet give et langt mere præcist og kontrolleret fald.

Opsavning og opbevaring af brænde

Når træet er fældet, saves det ud i en længde, der passer til brændeovnen, normalt 25 – 30 cm. Det nemmeste er at lægge træstykkerne op i en savbuk. Flæk derefter brændet mens det endnu er friskt. Det gør arbejdet lettere og brændet tørrer hurtigere og brænder bedre. Så længe det bare drejer sig om en lille bunke, er kløvning med håndøkse både sjovt og hyggeligt. Er bunken derimod i størrelse mega large, kan det være godt med lidt ekstra hestekræfter i form af en elektrisk brændekløvermaskine (kan lejes i byggemarkedet til billig pris). Opbevar det ophuggede brænde tørt og luftigt og vær opmærksom på, at det i fugtige perioder optager fugt fra luften. Derfor skal brændet helst indendørs i god tid – om vinteren gerne en uge før det skal bruges.

1. MILJØBILLEDE

Kløv brændet mens det er friskt. Enten med en håndøkse eller med en professionel brændekløver. En eldreven kraftkarl, der uden problemer kløver brændestykker på op til 50 cm, kan lejes i Silvan for 365 kr. pr. dag (www.silvan.dk).

2. Benzin kædesaven

– en rigtig mandeløsning. Den benzindrevne sav er en rigtig mandeløsning - bomstærk, fuld af hestekræfter og ledningsfri, så du kan arbejde mere frit. Kædesaven fra Park har bl.a. 35 cc motor, 40 cm sværd, anti-vibrationshåndtag, automatisk kædesmøring og kædebremse, 1.299 kr. (Silvan).

3. El kædesaven

– nem at håndtere. En el-kædesav vejer mindre og er lettere at starte end en benzinmotor-model. Og den er stadig stærk nok til at kunne skære sig igennem et større træ uden den mindste forpustelse. Park El-kædesav 2200 W. Sværdlængde 40,5 cm, 699,95 kr. (Silvan).

4. Håndsaven

– god til stort og småt. En god håndsav kan klare rigtig mange opgaver – stort og småt, indendørs og udendørs, og den er ideel fx når man skal afgrene et fældet træ. Den fylder ingen ting, hvis du hænger den op på et søm på væggen og så er den til at betale. Toolmate håndsav, 550 mm med soft grip håndtag, 64,95 kr. (Silvan).

5. Den rigtige arbejdshøjde. Sammenklappelig galvaniseret Toolmate savbuk

, der klarer en belastning op til 150 kg, 179,95 kr. (Silvan).

6. Et godt hug. Toolmate flækøkse

1500 gram med 750 mm skaft i hassel, 249,95 kr. (Silvan).

7. Ind i varmen. Brændekurv

i råt og lækkert naturgummi, diameter 43 x højde 30/24 cm, 179,95 kr. (Silvan).

Kontakter


Josephine Christrup

Projektleder
Aller Client Publishing
jc@al******** Vis...
72341*** Vis...

Emner


Hus og Have