PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/f%C3%A5-taget-i-ren-topform-nu-s%C3%A5-det-er-flot-til-for%C3%A5ret-14145

Få taget i ren topform nu så det er flot til foråret

Pressemeddelelse september 13, 2012 Hus og Have

Det er nu, at taget skal renses og beskyttes mod udvikling af skadelige belægninger

Nu er tiden inde til at give taget en effektiv rensning efter sommerens nedbør, der har givet alger, mos, pollen, blade og snavs alle muligheder for at blive til grimme belægninger. De gør ikke bare taget mat, så det mister sin glans. Tagsten og -plader kan også tage skade, hvis belægningerne får lov at udvikle sig yderligere i løbet af efteråret og vinteren.

Løsningen er at bruge en Nilfisk Roof Cleaner nu – så er det flot til foråret – og den gode nyhed er, at det ikke kræver den store arbejdsindsats. Det kan faktisk gøres med begge ben på jorden, fordi Roof Cleaner blot kobles på en højtryksrenser og har en rækkevidde på op til 15 meter.

Belægningerne skylles væk
Det er Roof Cleaners 4 meter lange teleskopstang, som sammen med en speciel skumdyse gør det nemt at spraye rensevæsken ud over hele taget og ind i alle hjørner. Taget skal ikke spules. Rensevæsken lægger sig som en skumfilm, der opløser belægningerne – og det hele skylles væk, når det regner.

Resultatet af denne naturlige rengøring er, at taget beskyttes mod nedbrydende bevoksninger vinteren igennem og tager sig flot ud, når foråret kommer. Venter du, bliver rensningen langt mere krævende.

Professionelt gør-det-selv arbejde
En af de store fordele er, at man kan rense hele taget uden at skulle klatre op på det eller hyre en professionel tagspecialist. Det er effektivt gør-det-selv arbejde, som er nemt at udføre, når man har en højtryksrenser i almindelig hobbystørrelse og kobler Roof Cleaner på.

Det er i øvrigt hurtigt at skifte fra dyse til børste, hvis der er brug for at skrubbe dele af taget – eller man fx vil bruge udstyret til at vaske vinduer med. Her sikrer en gummiskraber ved siden af børsten, at resultatet bliver ekstra flot.

Nilfisk højtryksrensere og Roof Cleaner fås i byggemarkeder og gør-det-selv forretninger. Yderligere information på tlf. 72 18 21 20 eller hoejtryk.nilfisk.dk

Emner


Hus og Have