Evangeliesange der går lige i hjertet
Pressemeddelelse oktober 5, 2014 Kirkekoncert Jens Rosendal Religion Evangeliesange Halle & Bøgestrand Folkekirken Nye salmer Kirkemusik KirkeDe netop udsendte meget melodiske og let forståelige Evangeliesange passer til enhver kirke, stor eller lille, på landet eller i byen, og henvender sig til alle uanset alder og kirkelig erfaring
Duoen "Halle & Bøgestrand" der nok er bedst kendt for deres meget melodiske og ligefremme fortolkninger af bl.a. salmer og anderledes udlægninger af højskolesange, har netop udsendt CD'en "Evangeliesange" med 7 forskellige sange, udvalgt blandt de 134 Evangeliesange, som Jens Rosendal og Ole Ugilt Jensen skrev over en 4-årig periode og udgav i bogform i 2005.
Det er første gang Evangeliesangene udgives og som Jens Rosendal udtrykker det, har de 7 sange fået et meget anderledes og overraskende udtryk, som ifølge ham selv, er en stil der går lige hjem og som han er meget glad for. "Jeg synes virkelig at I er til stede i de her sange og det glæder mig sådan" skriver Jens Rosendal om CD'en til Michael Halle.
Evangeliesangene er skrevet i en enkel og ligetil form, melodisk og med let forståelige tekster. De 134 sange passer til hver af årets søn- og helligdage i begge rækker og dækker således 2 års gudstjenester og dermed hele evangeliet. CD'en er indspillet i Sparkær Kirke ved Viborg i juli måned, hvor kirken var omdannet til et lydstudio, så man kunne gøre brug af kirkerummets naturlige akustik for netop at bevare en autentisk og mere nærværende stemning, hvilket er lykkedes ganske godt.
Det hele startede med at Jens Bøgestrand forelagde nogle af sangene for Michael Halle. Begge er de til daglig henholdsvis organist og kirkesanger, men bruger også tiden på duoen "Halle & Bøgestrand", hvor de jævnligt tager ud og spiller til kirkoncerter og lignende.
"Evangeliesangene fandt hurtigt vej til vores hjerter. De passede perfekt til den stil vi har, og den fortolkning vi kan lide at give de sange vi tager op og arbejder med. Der er en dejlig uformel stemning i dem og vi kan tydeligt mærke på menigheden eller publikum, at sangene rammer lige i hjertet på tilhørerne, i lige så høj grad som vi selv blev ramt" udtaler Michael Halle.
Jens Rosendal der udover at have skrevet teksterne til alle Evangeliesangene, har sammen med Ole Ugilt Jensen også skrevet Vadehavssange, og har tillige et par salmer i den seneste salmebog og adskillige sange med i højskolesangbogen. Fælles for Evangeliesangene er, at "de er ikke er skrevet i det typiske "kristne kodesprog", hvor man taler om synd, retfærdighed og nåde, men derimod udtrykt mere enkelt og ligetil, så de også henvender sig til unge og ikke kirkevante, som ikke fatter hverken Grundtvig, Brorson eller Kingo, forde de ikke er vant til at omgås dem i kirken". har Jens Rosendal udtalt i et interview i Kristeligt Dagblad.
Halle & Bøgestrand er netop nu ved at planlægge forårets koncerter, hvor duoen vil komme rundt i en række kirker, sognegårde lokalt, biblioteker og lignende og holde koncert med en masse af de skønne Evangeliesange og selvfølgelig noget fællessang.
"Vi har gennem et par år nu afprøvet Evangeliesangene ved hver eneste gudstjeneste i de kirker vi selv er tilknyttet og har fået en rigtig god response. Om det så på sigt også vil kunne trække flere mennesker til kirkerne ved vi ikke, men det er helt sikkert at sangene henvender sig mere bredt, og de bidrager til, at også de ikke så kirkevante får fornyet interesse for kirken" slutter Michael Halle.
Halle & Bøgestrand der lokalt hører hjemme i Viborg og Skive kan bookes til kirkekoncerter i hele landet gennem NK Music 70203648 og Youtube: www.kirkekoncertbooking.dk
-------------------------------------------
Se og hør hele CD'en på Halle & Bøgestrand - Evangeliesange
For yderligere oplysninger kontakt venligst Michael Halle tel. 40840280 eller [email protected]
Ønskes CD eller originale lydfiler tilsendt, så send venligst en mail på [email protected]
Emner
Kirkekoncert Jens Rosendal Religion Evangeliesange Halle & Bøgestrand Folkekirken Nye salmer Kirkemusik Kirke