Ethvert menneske har sin personlighed

Pressemeddelelse april 26, 2016 Probana Business School Psykologi Læring Uddannelse Personlighed

"Kommunikation", "personlig udvikling", "samspil", etc. er begreber fra psykologiens verden, men det er også begreber, der er stor fokus på i erhvervslivet lige nu. En grundig indsigt i menneskets adfærd, personlighed og følelser er et godt udgangspunkt for at kunne imødekomme morgendagens udfordringer.

Ethvert menneske har sin personlighed, der afgrænser det i forhold til andre - de personlige træk og egenskaber danner individet. Læs med på http://www.probana.com/psy.asp

Begrebet personlighed siger noget om det karakteristiske hos en person, og det er neutralt i den forstand, at det er uafhængigt af, hvad der betragtes som normalt, unormalt eller mere eller mindre værdifuldt. Læs med på http://www.probana.com/psy.asp

Begrebet ”karakter” indeholder derimod en vurdering af den pågældende person - man kan have en stræk eller svag karakter, gode eller dårlige karakteregenskaber. Målestokken kan være personlig, religiøs, moralsk eller politisk. Ved en "stærk personlighed" forstås en person, der tiltrækker sig opmærksomhed ved sin væremåde og udstråling, medens en "svag personlighed" er en, der er tilbøjelig til at blive overset og overhørt. Vigtigt er, at begreberne stærk og svag personlighed er uafhængige af fysisk styrke og kan være kombineret med gode eller dårlige karakteregenskaber. Uden for psykologien bruges udtrykkene personlighed og karakter ofte i flæng. Læs med på http://www.probana.com/psy.asp

Personlighedens råmaterialer, dvs. vores medfødte udrustning, er f.eks. fysik, temperament og intelligens. Hvordan disse så kommer til udtryk afhænger af vores kultur, levevilkår og først og fremmest samspil med andre mennesker. Der foregår i løbet af tilværelsen en organisering i individet af disse egenskaber og påvirkninger, hvorved personligheden dannes, og gør det enkelte menneske forskelligt fra alle andre. Læs med på http://www.probana.com/psy.asp

Mennesket har brug for tryghed, derfor stræber det efter en vis orden, struktur og forudsigelighed i sin egen verden. Vi er således tilbøjelige til at ordne vores medmennesker i typer. Herved giver vi os selv en personlighedskarakteristik, som er baseret på vores private forudfattede meninger om, hvordan den slags mennesker er og bør være. Tænk f.eks. på en "typisk karrierekvinde", en "typisk svensker", en "typisk pædagog". Læs med på http://www.probana.com/psy.asp

Selvfølgelig er der fælles træk hos hver af disse grupper, men det er ikke svært at indse, at en sådan typeinddeling både er forenklet og problematisk. Læs med på http://www.probana.com/psy.asp

Fordomme kan bygge på egne erfaringer, men er ofte "arvet" fra andre og kan være meget svære at udrydde. Læs med på http://www.probana.com/psy.asp

Roller er et begreb, der griber ind i personlighedsudviklingen og i en persons udtryks- og handlemuligheder. Rollen er summen af de forventninger, der rettes mod et menneske. En given social rolle har følgende aspekter, som til en vis grad er afhængige af hinanden. 

• ROLLEFORVENTNING
• ROLLEOPLEVELSE
• ROLLEACCEPT ELLER -FORKASTELSE
• ROLLEUDFØRELSE

Rolleforventninger: Er de forventninger, der er knyttet til forskellige roller, såsom sociale positioner, erhverv og lign. (forældrerollen, kønsrollerne, elevrollen, lærerrollen). Det er med andre ord de uskrevne love, der findes i samfundet, og som handler om, hvilke funktioner, man forventer at en person i en bestemt social sammenhæng påtager sig, og hvordan vedkommende udfører dem, f.eks. patientens og lægens gensidige forventninger. Læs med på http://www.probana.com/psy.asp

Rolleoplevelse: Er den personlige opfattelse, den enkelte har af sin tildelte rolle med hensyn til indhold og handlemuligheder. Denne kan være mere eller mindre i overensstemmelse med omverdenens opfattelse. Ofte giver en person sig selv færre handlemuligheder, end andre forventer, f.eks. den forsagte kunde, der ikke mener, at man kan spilde personalets tid med spørgsmål ved ekspedition af en recept. Læs med på http://www.probana.com/psy.asp

Rolleaccept eller -forkastelse: Nogle mennesker sætter pris på deres roller, andre bryder sig ikke om dem eller om visse af dem. Det kan da også lade sig gøre individuelt eller i gruppe at ændre på en rolles indhold, som det f.eks. er sket med kønsrollerne i de senere år, men det kan være en besværlig proces. Læs med på http://www.probana.com/psy.asp

Rolleudførelse: Betyder, som ordet siger, den måde, den enkelte udfylder sine pålagte eller påtagede roller på Rolleudførelsen kan være præget af engagement eller ligegyldig rutine. Rolleforventninger og -udførelse har med samspillet mellem mennesker at gøre, medens rolleoplevelse og -accept eller -forkastelse sker inde i en selv. Læs med på http://www.probana.com/psy.asp

Personlighed: I løbet af tilværelsen lapper rollerne ustandselig over hinanden, og hvis de ikke er forenelige, kommer personen i konflikt med sig selv. Klassisk er kvindernes konflikt mellem rollerne som udearbejdende og som mor. Kønsroller og andre sociale roller sikrer, at man efter gensidigt kendte spilleregler i hverdagen normalt lever op til hinandens forventninger. Spillereglerne behøver ikke at være bevidst formulerede for at være virkningsfulde. Når man ved, hvordan andre gør, og hvordan man selv forventes at handle og reagere, føler man tryghed og tillid til sig selv og andre. Læs med på http://www.probana.com/psy.asp

Personlighedens opbygning i psykoanalysen opererer man med, at personligheden består af tre strukturer, nemlig: id'et, jeg'et (ego) og over-jeg'et (super-ego). Læs med på http://www.probana.com/psy.asp

Id'et er sæde for de grundlæggende drivkræfter, f.eks. kreativitet, seksualitet og aggressivitet. Id'et ruller de fundamentale energier, de ubevidste drifter og de ofte urealistiske ønsker. Jeg'et udvikles dels ved en modningsproces, dels som et resultat af omgivelsernes reaktioner, når barnet søger at opfylde id'ets krav om øjeblikkelig behovstilfredsstillelse. Jeg'ets funktion er bl.a. at vurdere, om øjeblikkelige behov kan accepteres og tilfredsstilles inden for de givne rammer. Læs med på http://www.probana.com/psy.asp

Over-jeg'et indeholder to dele: Det ideelle jeg og samvittigheden. Det ideelle jeg rummer det billede af en selv, som man stræber efter at blive. Samvittigheden repræsenterer de normer og regler, som barnet har modtaget fra omverdenen og indbygget i sin personlighed. Læs med på http://www.probana.com/psy.asp

Jeg-et skal altså være koordinator mellem id'ets drifter og over-jeg'ets ønsker og kontrol. For at klare denne opgave benytter jeg'et ofte - bevidst eller ubevidst - en række forsvarsmekanismer. Læs med på http://www.probana.com/psy.asp

Skulle du mod forventning modtage denne artikel uønsket, så skriv til [email protected]. Probana er ikke et statsstøttet foretagende – vi lever af tilfredse kunder, der gerne vil vide mere.  

------------------------------------------------------------------------
PROBANA lader kunderne fortælle om succesen
I PROBANA er vi stolte af vores glade og tilfredse kunder. Vi er stolte af, at vi leverer præcis de uddannelser, der er behov for i en verden, der skriger på kompetencer. Derfor lader vi nu vores kunder fortælle om deres succesfulde erfaringer med PROBANAs uddannelser til andre travle og erfarne ledere, der ønsker et værdifuldt kompetenceløft gennem fokuserede uddannelsesforløb.

Vi har valgt at lade vores kunder fortælle om deres oplevelser - Se deres video-anbefalinger klik her 

Emner

---

Probana Business School Psykologi Læring Uddannelse Personlighed