PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/etablering-af-hjerner%C3%A5det-i-danmark-27591

Etablering af Hjernerådet i Danmark

Pressemeddelelse juni 28, 2024 Hjernerådet Hjerne Psykiatri Sundhed Hjerneplan Hjernesundhed Forskning

I et ambitiøst skridt mod at fremme fokus på hjernens sundhed er 21 organisationer gået sammen for at etablere Hjernerådet i Danmark. Flere organisationer viser allerede interesse i også at tilslutte sig initiativet.

En tredjedel af den danske befolkning vil i løbet af livet blive ramt af en sygdom, skade eller lidelse i hjernen. På trods af dette har hjernesygdomme ikke fået den nødvendige opmærksomhed sammenlignet med andre store sygdomsgrupper. Det ønsker Hjernerådet at ændre. Bedre hjernesundhed er afgørende for generel sundhed og livskvalitet, og det nye råd vil arbejde for at skabe øget oplysning, fremme forskning, forebyggelse og behandling.

Rådets mål er at fungere som et stærkt fælles talerør for sine medlemmer, for at forstærke deres budskaber og synliggøre fællesnævnere.

Formand Jens-Otto Skovgaard Jeppesen udtaler:

"Vores mål er, at den danske befolkning oplever bedre hjernesundhed igennem hele livet. Hjernerådet vil arbejde for at skabe en national hjerneplan. Vores medlemmer repræsenterer et unikt og bredt kompetencemiljø med omfattende viden om hjernen – fra foreninger og faglige organisationer til forskningsmiljøer og behandlingssteder. Vi er alle enige om, at øget fokus på hjernesundhed er nødvendigt og vi er parate til at starte dette vigtige arbejde nu."

Læs mere om hjernerådet på www.hjerneraadet.dk og se rådets medlemmer.

Kontakt

Formand Jens-Otto Skovgaard Jeppesen, tlf.: 24945612

Næstformand Morten Lorenzen, tlf.: 20260138

Kontakter


Emner


Hjernerådet Hjerne Psykiatri Sundhed Hjerneplan Hjernesundhed Forskning