Et veldækket julebord kræver små røde roser
Pressemeddelelse november 24, 2003 Landbrug og FiskeriRosen er i de senere år blevet en fast
bestanddel af den danske jul.Trods den triste årstid er der slet ingen grund til at gå på kompromis med det naturlige, for butikkerne kommer op mod jul til at bugne af små og større, levende eksemplarer af den blomst, der symboliserer rare tider med hygge, romantik og kærlighed. Så enhver værtindes drøm om et veldækket julebord har rig mulighed for at blomstre og dufte af rigtigt levende roser.
Roserne fås nemlig nu i miniature-udgaver, altså kuvertroser med det officielle navn PARTY®. De bliver dyrket i små potter, og har en højde af 10-12 centimeter. Derfor kan de mageligt stå som pynt ved den enkelte kuvert på julemiddagsbordet. Men de bittesmå roser kan naturligvis også stå på et stuebord, flere sammen i kurve eller i sammenplantninger. De kan også stå i vinterhaven, og endelig kan de plantes ud i haven, hvor de vil vokse sig noget større.
PARTY®-rosens storesøster, PARADE®-rosen, er den ægte potteplante, der har en højde af cirka 25 centimeter. Den trives også i vinterhaven, i altankassen, i potter på terassen eller plantet ud i terassebede. PARADE® findes i et utal af farver, og nogle af sorterne har en fin duft, der på sin helt egen måde kan krydre den øvrige duft af jul i hjemmet hele december måned.
De nævnte roser fås hos velassorterede blomsterhandlere, i havecentre og i supermarkederne.
Yderligere informationer fås hos direktør Mogens N. Olesen, Poulsen Roser på telefon 48 48 30 28 eller www.poulsenroser.dk
Kontakter
Mogens N. Olesen
Poulsen Roser✉ post@*************** Vis...
☎ 48 48****** Vis...
http://www.poulsenroser.dk
Emner
Landbrug og Fiskeri