PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/erstat-ikke-tobaksrygning-med-en-anden-d%C3%A5rlig-vane-424

Erstat ikke tobaksrygning med en anden dårlig vane

Pressemeddelelse februar 10, 2004 Helse

Nikotinplastre er dyre, sundhedsfarlige - og i sidste instans virkningsløse, påpeger Ali Hamann, hvis hypnosebehandling gennem årene har fået titusinder til at kvitte tobakken



Hypnotisør Ali Hamann har efterhånden 50 års erfaring med hypnosebehandling. Rygere i titusindvis har gennem årene lagt tobakken på hylden efter at have været under Ali Hamanns behandling: I hans klinik, over telefonen, via kassettebånd, video og internettet eller som publikum til et af hans populære shows, hvor netop tobaksafvænning indgår som et af de faste indslag.

For øjeblikket forsøger ca. 60.000 danskere at kvitte tobakken ved hjælp af nikotinplastre. I den sammenhæng har man i pressen sat fokus på en af Sundhedsstyrelsen, Lungeforeningen, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse netop offentliggjort undersøgelse. Den påviser, at hver sjette af dem -10.000 danskere - er gledet fra tobaksafhængighed over i afhængighed af nikotinholdige antirygemidler.

Kræftens Bekæmpelse har påpeget, at der ikke er forsket i, om de nikotinholdige produkter kan medføre helbredsproblemer, måske endda kræft.

Samtidig er der fra forbrugerside rejst voldsom kritik af, at antirygemidlerne især det populære nikotintyggegummi er lige så dyre i brug som de voldsomt beskattede tobaksvarer.

Ali Hamann tilslutter sig denne kritik og peger samtidig på, at nikotinplastrene stort set er virkningsløse. Det fremgår blandt andet af resultaterne fra en undersøgelse foretaget af forskere på det sundhedsvidenskabelige fakultet ved Aarhus Universitet og offentliggjort i Ugeskrift for Læger, februar 1999. 522 deltagere blev delt i to grupper, hvoraf den ene fik nikotinplastre og den anden snydeplastre (placebo). Efter fire uger var 50 procent af de rygere, der fik rigtige plastre, holdt op. Det samme var 44 procent af dem, der fik snydeplastre. Efter 26 uger gjaldt det for 17 procent af nikotinplaster-deltagerne og 11 procent af snydeplaster-deltagerne. Senere i forløbet var der slet ingen forskel på antallet af rygere og ikke-rygere i de to grupper.

- Hvis det er nikotinen, du er afhængig af, ville plastrene selvfølgelig virke, fordi du får tilført nikotin. Men der er for det meste tale om betingede reflekser, når du ryger, og det virker antirygemidlerne ikke på, forklarer Ali Hamann og henviser til, hvordan man ryger:

- Når telefonen ringer, er det rart med en cigaret. Nogle minutter efter at samtalen er slut er det kaffetid, og: ...ingen kaffe uden en cigaret! Der er måske gået tre minutter siden den sidste smøg blev skoddet, så noget nikotinbehov er det svært at få øje på.

Rygeuvanen skyldes altså noget mentalt. Derfor er hypnosebehandling uhyre effektiv - så effektiv og ukompliceret, at det nu er muligt at foretage tobaksafvænning via online hypnose på www.alihamann.dk En behandling koster 500 kr. en hel del mindre end blot en enkelt måneds forbrug af nikotinpræparaterne...


----------------
BILLEDTEKST: (((OBS: Billedet må kun bringes sammen med angivelse af fotografens navn)))

Ali Hamanns hypnosebehandling af tobaksafhængighed er så effektiv og ukompliceret, at den egner sig perfekt til behandling via internettet. Online hypnose koster 500 kr. en hel del mindre end blot en enkelt måneds forbrug af de farlige og vanedannende nikotinpræparater. Foto: Patrick Kaufmann)

Kontakter


Emner


Helse