PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/erfaren-t%C3%B8jpige-%C3%A5bner-webbutik-med-eksklusivt-t%C3%B8j-i-store-st%C3%B8rrelser-6087

Erfaren tøjpige åbner webbutik med eksklusivt tøj i store størrelser

Pressemeddelelse oktober 23, 2008 Mode

Charlot & Me er navnet på en ny webbutik, der henvender sig til kvinder med kurver og kanter. Indehaveren hedder Charlotte Mols og er bosiddende i Vejle. Hun har været i tøjbranchen i små 15 år og arbejdet i ind- og udland for forskellige ledende modefirmaer.

P4Q6010

"Jeg har været med til at producere masser af tøj til piger i standardstørrelser, og i al den tid har jeg undret mig over, hvorfor der ikke også fandtes moderigtigt og eksklusivt tøj til kvinder med former? Det er mit indtryk, at de fleste designere og modebutikker ikke ser den store prestige i at betjene piger i store størrelser. Jeg har selv som kunde måttet opgive utallige tøjjagter, fordi der ikke var noget passende på hylderne. De seneste år er der dog kommet flere butikker, der udelukkende sælger tøj til XL-piger, men jeg har haft svært ved at finde de lækre kvaliteter som stræksilke og cashmir. Hvorfor skal man gå i storblomstret polyester, når man kunne se fantastisk ud i et par velsiddende jeans?," siger Charlotte Mols.

I sommer sagde hun sit faste job op, i forbindelse med at hun og familien flyttede fra København til Vejle, for at realisere drømmen om sin egen tøjbutik.  

By Groth i XXL
Det er lykkedes Charlotte Mols at få danske By Groth til at producere en del af deres kollektion i størrelse XXL. Fra udlandet har hun hentet fransk design fra Alain Weiz, italienske jeans fra Elena Miro og vilde prints fra  Anna Scholz i London. Alle internationalt respekterede designere, der ved, hvordan man fremhæver sine fortrin. Desuden har hun sikret sig eneforhandling af det meget populære og ungdommelige Rimini fra Holland. 

"Det er vigtigt, at man føler sig godt tilpas, når man går på arbejde og ud blandt andre mennesker. Der er så mange andre udfordringer i livet: At være stor og se godt ud, behøver ikke at være én af dem, " siger Charlotte Mols.

Få hjælp fra stylist og coach
http://www.charlotandme.dk/ vil den kendte stylist Tini Owild give gode råd om, hvilket tøj  der passer til forskellige figurtyper, og coachen Lissbet Friede vil give kunderne sit bud på, hvordan man håndterer livet som pige med kurver, kanter og holdninger.

 "For mig har det været til stor irritation, at jeg har skullet købe herretøj for at få funktionelt sportstøj i min størrelse. Så derfor kan man også købe Ahorn-sportswear fra Tyskland i min webshop. Ahorn er funktionelt sportstøj, så man trives endnu bedre i aerobicsalen, eller hvor man nu end dyrker sin sport," siger Charlotte Mols.

Pressefoto kan vederlagsfrit downloades. Foto må kun benyttes i forbindelse med omtale af Charlot & Me.
Ved kontakt til Charlot & Me, er der mulighed for at få fremsendt billeder af tøjet

Yderligere oplysninger:
Indehaver Charlotte Mols Nielsen, tlf. 2246 0888, e-mail: [email protected]

Kontakter


Emner


Mode