Erfaren mand landet hos ServiceGruppen
Pressemeddelelse juli 20, 2006 ITNy salgs og marketingchef hos ServiceGruppen er Jan Stig Jørgensen, som efter 19 år hos Hewlett Packard, skal løfte niveauet på salget af IT-drift og service til det danske marked.
Skiftet til ServiceGruppen giver Jan Stig Jørgensen mulighed for at arbejde i en danskejet IT-organisation, som i disse år udvider sit forretningsfokus til markedet for IT-drift. Hos ServiceGruppen går det stærkt, og der er ikke langt fra ord til handling!
”Med udgangspunkt i IT-vedligehold har ServiceGruppen opbygget en af landets bedste kompetencecentre til effektivt at løfte og løse IT-opgaver. Det giver en stærk position til nu også at erobre endnu mere terræn på markedet for IT-services. Og det kommer jeg til at hjælpe til med”, siger Jan Stig Jørgensen og fortsætter:
”Danske virksomheder ønsker i stigende grad at overlade deres IT-installation til en leverandør, hvor de kan føle sig trygge, spare penge og i øvrigt spilde så lidt tid som overhovedet muligt. De bedste outsourcing-aftaler er kendetegnet ved, at den formelle kontrakt kun sjældent kommer op af skrivebordsskuffen, når den først er indgået,” siger Jan Stig Jørgensen. Han tilføjer: ”Rent økonomisk er IT-outsourcing en lettelse for mange, som derved slipper for skjulte omkostninger og pludselig nedbrud”.
I den forbindelse fremhæver Jan Stig Jørgensen ServiceGruppens gode evne til at skabe tilfredshed blandt kunderne.
Kontakter
Marketingkoordinator Birgitte N Schmidt
ServiceGruppen for Dataudstyr A/S✉ info@***************** Vis...
☎ 4657**** Vis...
http://www.servicegruppen.dk
Emner
IT