PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/er-du-k%C3%B8rt-tr%C3%A6t-i-cafe-latte-18040

Er du kørt træt i Cafe Latte?

Pressemeddelelse maj 8, 2014 Tebrygger Sort te Urtete Tynde lår Sund livsstil Trend Temperaturindstillinger Oolong te Oppustet Sund Dansk KHAPP Nyhed Boble-te Hvid te Rooibus te Koffein Kombineret elkedel/tebrygger TE Elkedel Glaskande Grøn te Sunde vaner Antioxidanter 2-i-1 elkedel/tebrygger

KHAPP: Te er det nye sort - og det behøver ikke være sort te

15130003

Den ene te-salon efter den anden slår dørene op. Te-trenden buldrer over Danmark men får danskerne til at sætte livet ned i tempo. Årtiers stress med zappekultur og to-go-kaffer i forskellige smagsvarianter erstattes af behovet for at tage sig tid til at nyde, tænke og koble af. Teens oprindelsesland, Kina, er kendt for alle disse værdier, og derfor rammer teen helt rigtigt ind i danskernes jagt efter ro og fordybelse.

Hvad enten du søger den autentiske teoplevelse ledsaget af scones eller finger sandwiches i en tesalon eller ønsker at putte under tæppet i sofaen med et krus te eller invitere til teselskab derhjemme med hjemmebag, er du på det helt rette spor.

En undersøgelse foretaget af Analyse Danmark viser nemlig, at næsten 85% af danskerne drikker te, og tendensen er stigende.

Undgå krummer i teen

Teen kan du selv brygge i f.eks. KHAPPs nye kombinerede elkedel/tebrygger. Den har to låg, hvor det ene er udstyret med et ultrafint tefilter. Det fungerer lidt lige som en stempelkaffekande. Den har 4 geniale temperaturindstillinger – 70, 80, 90 og 100 ͦC – der gør det nemt at brygge te. Slut med at koge vandet i en almindelig elkedel og så gætte sig til, hvornår temperaturen er egnet til f.eks. grøn te, der kun skal brygges ved ca. 70 ͦC. Nyd synet af teen ved at lade den stå i den flotte glaskande og tryk på holde-varm-knappen, så holder den sig varm i 30 minutter.

Boblende te-trends

Te fås næsten i uendelige varianter. Der findes nemlig te til enhver smag og til ethvert humør. Den nyeste trend, som endelig har ramt Danmark, er Bubble Tea, som længe har været populært i blandt andet Berlin og New York. Bubble Tea stammer fra Taiwan og består typisk af en grøn te tilsat de eksotiske Tapioca-perler eller Boba-kugler, der både giver smag og ser flotte ud. De minder lidt om vingummier men popper, når du maser dem med ganen og giver teen en ekstra smagsoplevelse. Bubble Tea-caféer popper i øjeblikket op mange steder i de større byer. Du kan også selv eksperimentere med teen. Ingredienserne, som blandt andet Tapioca-perlerne fås i mange asiatiske supermarkeder. Kig eventuelt på www.boblete.dk for opskrifter og gode ideer.

Tips til når du skal brygge te

Sort te

Sort te er den mest robuste tesort og kan brygges med kogende vand.

Trækketid: 4-6 min.

Vær opmærksom på, at sort te indeholder koffein men kun cirka halvt så meget som i kaffe.

Grøn te

Her skal du være varsom ikke at skolde teen. Temperaturen bør være 66-71 °C.

Trækketid: 2-4 min.

Grøn te er blevet særlig populær de seneste år pga. vitaminindhold, mineraler og antioxidanter. Antioxidanter har en positiv effekt på vores immunsystem og bremser de frie radikaler, der ødelægger vores celler og forårsager ældning. Derudover er grøn te godt for fordøjelsen.

Oolong te

Oolong te er en mellemting mellem grøn og sort te. Den bedste temperatur er ca. 88 °C. Trækketid: 5-8 min.

Det er en te, som kendetegnes ved dens store blade og den kan synes grov og ikke særlig ensartet, men kvaliteten er der intet i vejen med. Smagen er fin og mild og giver en flot og varm farve. Som bonus bliver den ikke bitter, fordi der næsten ikke er noget koffein i.

Hvid te

En te med en meget mild smag. Temperaturen bør være ca. 82 °C.

Trækketid: mindst 4-6 min.

Hvid te kan trække næsten uendeligt uden at blive bitter. Hvid te er også god at drikke i forbindelse med eller lige efter et måltid. Smagen er mild og teen hjælper på fordøjelsen.

Rooibos te

En urtete, der oprindeligt stammer fra Sydafrika. Brug kogende vand.

Trækketid: 4-10 min. Det afhænger af, hvor stærkt du ønsker den.

Teen får en intens rød farve og er koffeinfri. Den karakteristiske sødmefyldte smag kan endvidere få dig til at glemme din sukkertrang. Det er te som rooibos, der får myten om, at man får tynde lår af at drikke te til at virke troværdig – drik te og drop slikket.

Urtete

De fleste urteteer brygges med kogende vand.

Trækketid: varierer fra urtete til urtete, men ca. 5-10 min.

Urtete bliver ikke bitter. Begrebet ”urtete” bruges om alle de udtræk, der laves af andre planter og blomster end tebusken og er derfor koffeinfri. Det kan f.eks. være kamille, lakrids og pebermynte. Mange urteteer har sunde egenskaber. F.eks. skulle pebermyntete være godt mod luft i maven og oppustethed.

 

Te er fyldt med antioxidanter, der virker foryngende eller i hvert fald aldrings-hæmmende. Særligt grøn og hvid te har disse egenskaber, men også sort te kan drikkes med denne skjulte agenda.

Se mere på http://www.adexi.dk/khapp/pr/-khapp-pr-pr.aspx.aspx.

Kontakt: Concept & Marketing Developer Iben Kierkegaard // e:[email protected] // t: 87417126

Emner


Tebrygger Sort te Urtete Tynde lår Sund livsstil Trend Temperaturindstillinger Oolong te Oppustet Sund Dansk KHAPP Nyhed Boble-te Hvid te Rooibus te Koffein Kombineret elkedel/tebrygger TE Elkedel Glaskande Grøn te Sunde vaner Antioxidanter 2-i-1 elkedel/tebrygger