PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ennovator-marketing-h%C3%A6dres-med-advertising-standard-of-excellence-for-websitet-www-ennovator-dk-5928

Ennovator Marketing hædres med Advertising Standard of Excellence for websitet www.ennovator.dk

Pressemeddelelse september 18, 2008 PR

Ennovator Marketing i Århus har fået tildelt Advertising Standard of Excellence af Web Marketing Association for deres innovative hjemmeside www.ennovator.dk i kategorien Advertising ved dette års WebAwards. En international pris, som hvert år gives til de bureauer, hvis websites formår at være noget ud over det sædvanlige.

Ennovator Marketing Website

I alt har mere end 2400 hjemmesider fra 45 lande på verdensplan været tilmeldt til årets WebAwards. Priserne uddeles inden for flere kategorier, efter at dommerpanelet  har voteret og uddelt point. Dommerpanelet består af professionelle fra hele verden i medie- og reklamebranchen, som blandt andet tæller kreative direktører, webmasters og tekstforfattere.
De tilmeldte websites bliver vurderet på baggrund af design, innovation, indhold, teknologi, interaktivitet, tekstforfatning og brugervenlighed.  
Ennovator Marketings hjemmeside har fået særligt høje karakterer for design og innovation, og det ser kreativ direktør i Ennovator Marketing, Klaus Sommer Paulsen, som et blåstempel i verdensklasse.
"Vi beviser med denne pris og vores tidligere hædersbevisning fra Webby Awards, at vi kan have lige så gode idéer som de internationale bureauer, og det understreger vores specialkompetencer på det kreative område inden for digitale medier," siger Klaus Sommer Paulsen.

Ennovator Marketings hjemmeside har tidligere i år gennemgået en stor forvandling, både hvad angår idé, design og indhold - en forvandling som nu belønnes med en fornem pris.

http://www.ennovator.dk  
http://www.webaward.org/winner.asp?eid=11695

Emner


PR