PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/engs%C3%B8-gruppen-klar-i-%C3%A5rhus-11560

Engsø Gruppen klar i Århus

Pressemeddelelse januar 21, 2011 Byggeri

Gruppen har ansat Morten Reher-Langberg som medejende direktør i Engsø Vest a/s, der med fortsat vækst i fokus blev stiftet i det sene efterår med hovedsæde i Århus og firmaer i Vejle, Randers, Herning og Århus

Morten Reher Langberg
Administrerende direktør i Engsø Vest a/s med hjemsted i Århus er moderselskab for Dan-Con a/s i Århus, WO råsted a/s i Randers, Svend Mortensen a/s i Herning og Jørgen Petersen & Co A/S i Vejle.

- Målet er vækst, og potentialet er stort!

Det er Morten Reher-Langberg, nyudnævnt direktør og medejer i Engsø Vest a/s, der sætter fokus.

- Byggebranchen har det stadig svært, men det lysner, og vi ser positivt på fremtiden. Store offentlige investeringer med nybyggeri og udvidelse af hospitaler, skoler og institutioner er sat på skinner, og den midtjyske infrastruktur er under udbygning med industriel vækst til følge. Samtidig mærker vi, at private og især institutionelle investorer, igen er begyndt at interessere sig for boligbyggerier specielt til udlejning, og vi dækker hele paletten med et solidt fodfæste i regionens lokale vækstcentre, konstaterer Morten Reher-Langberg og konkluderer: 

- Sammen med datterselskaber, bagland og samarbejdspartnere har vi i Engsø Vest styrken til at gennemføre alle typer opgaver, og vi er klar til også at føre fremtidens helt store projekter sikkert i havn. Vi er gearet til at være med på første parket. 

Hele Jylland i fokus

Morten Reher-Langberg ser Århus-regionen som et væsentligt omdrejningspunkt i udviklingen af Engsø Vest og dets datterselskaber, men han pointerer, at fokus er på hele det jyske marked, og han lægger ikke skjul på, at opkøb af eksisterende byggevirksomheder også udgør et element i strategien for virksomhedens fremtid.

- Vi ser gode muligheder for at skabe nye synergier og organisk vækst, og vi vil gennem tværgående kompetence- og videndeling samt en styrket koordinering af indsatserne i de konkrete opgaver styrke og bevare den lokale forankring i Vejle, Herning og Randers.

- Men hele Jylland er i fokus, og vi er også klar til at investere i nye opkøb af dygtige håndværksfirmaer med en stærk og anerkendt, lokal historik, der matcher og supplerer holdninger og aktiviteter i vores datterselskaber.

- Målet er at fortsætte den vækst, som de seneste år har præget Engsø Gruppens jyske aktiviteter, fastslår Morten Reher-Langberg og tilføjer sluttelig, at Engsø Vest a/s i dag omfatter virksomhederne Dan-Con a/s i Århus, WO råsted a/s i Randers, svend mortensen a/s i Herning og Jørgen Petersen & Co. A/S i Vejle – virksomheder med i alt 100 medarbejdere og indtil videre en omsætning i størrelsesordenen 200 millioner kroner. 

Rammetekst:

Morten Reher-Langberg – bygningsingeniør og nyudnævnt direktør og medejer i Engsø Vest a/s - har frem gennem karrieren haft ansvaret for utallige større anlægs- og byggeopgaver.  

I 90érne stod Morten Reher-Langberg således som afdelingsleder i M.J. Eriksson A/S blandt andet i spidsen for vejanlæg ifm. Østbroen Storebælt, udvidelse af havnen i Kalundborg samt etablering af motorveje i Jylland og på Sjælland, mens han de seneste ti års tid -  først som produktionschef i KPC BYG A/S og siden som teknisk direktør i det nu hedengangne ejendomsselskab K/S Frederiksbjerg Ejendomme – har haft ansvaret for udvikling og byggeri af  blandt andet Skejby Erhvervspark med domiciler til IBM/EDB Gruppen, Oracle og Carl Bro, boliger og butikker på Åboulevarden og Telefontorvet i Århus samt udvikling af det prestigefyldte projekt Lighthouse på Århus Havn. 

Fakta om Engsø Vest a/s

Engsø Vest a/s, der er hjemmehørende i Århus, blev stiftet ultimo 2010 som datterselskab i Engsø Gruppen a/s med henblik på at samle, styrke og videreføre de seneste års markante vækst i gruppens jyske aktiviteter.

Engsø Vest er moderselskab for Dan-Con a/s i Århus, WO råsted a/s i Randers, svend mortensen a/s i Herning og Jørgen Petersen & Co. A/S i Vejle – virksomheder med i alt 100 medarbejdere og en omsætning i størrelsesordenen 200 millioner kroner.

Fakta om Engsø Gruppen a/s

Engsø Gruppen a/s – moderselskab for Engsø Vest a/s - blev stiftet i 2004 som moderselskab for entreprenør- og tømrermestervirksomheder samt brancherelaterede produktionsselskaber, derudvikles og drives som selvstændige virksomheder på en fælles platform.

Gruppen er hjemmehørende i Herlev ved København, og gruppens virksomheder er kendetegnet ved en god historik inden for deres kerneområder, ligesom en væsentlig del af aktiekapitalen i de enkelte selskaber ejes af de ledende medarbejdere.

Engsø Gruppen beskæftiger i alt 400 medarbejdere, omsætter for ca. 750 millioner kroner og omfatter ved årsskiftet følgende selskaber:

  • Jönsson a/s i Herlev
  • Jönsson Invent a/s i Herlev
  • Skana Entreprise a/s i Smørum
  • Jönsson Furniture a/s i Vamdrup
  • Vitting Tømrer Entreprise ApS i Glostrup
  • Vitting Maler Entreprise ApS i Glostrup
  • Vitting Murer Entreprise ApS i Glostrup
  • Vitting Gulv Entreprise ApS i Glostrup
  • Jørgen Petersen & Co. A/S i Vejle
  • WO råsted a/s i Randers
  • svend mortensen a/s i Herning
  • Dan-Con a/s i Århus
  • Engsø Vest a/s i Århus
  • Engsø Projektudvikling a/s I Herlev

Kontakter


Per Engsø Larsen

Administrerende direktør
Engsø Gruppen a/s
pel@j********* Vis...
44 94****** Vis...

Morten Reher-Langberg

administrerende direktør
Engsø Vest a/s
mrl@e******** Vis...
21 67******* Vis...

Emner


Byggeri


Morten Reher Langberg
Administrerende direktør i Engsø Vest a/s med hjemsted i Århus er moderselskab for Dan-Con a/s i Århus, WO råsted a/s i Randers, Svend Mortensen a/s i Herning og Jørgen Petersen & Co A/S i Vejle.
Hent | 0,38 MB | 1810 x 2257 | .jpg

Zip og hent alle filer