PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/endelig-en-netbutik-med-fokus-kun-p%C3%A5-drenge-3402

Endelig - en netbutik med fokus KUN på drenge

Pressemeddelelse november 17, 2006 Børn og Unge

Det er næsten FORBUDT FOR PIGER, og formålet med butikken er da også at gøre det nemmere for forældre til drenge i alderen 0-10 år, at finde sejt drengetøj, drengelegetøj, tilbehør til drengeværelset og en masse andre fede ting som passer ind i et spændende univers for drenge.

Segmentering på den anden led
Segmentering efter befolkningsgruppe inden for detailhandel har tidligere været besværliggjort af, at det geografiske kundegrundlag for en fysisk butik var for småt med mindre man befandt sig i en af Danmarks store byer.
Dette er Internettet med til at ændre på, her er der ingen geografiske forhindringer og man kan handle døgnet rundt uanset om man bor i København, Jylland eller i udlandet.
På dette grundlag vender drengeunivers.dk segmenteringen om og satser på at servicere en befolkningsgruppe, her drengebørn, mere specifikt og specialiseret. I modsætning til de fysiske butikker og også de fleste netbutikker, som udbyder et varesegment som f.eks. børnetøj, møbler, legetøj i bred forstand, satser drengeunivers på en specialisering inden for befolkningsgruppen drengebørn med et vareudbud kun relateret til denne gruppe. Det sker med et sortiment, hvor forældre til drengebørn kan finde alt det seje til drenge i alderen 0-10 år, uanset om man er på jagt efter tøj, gaver, legetøj eller ting til indretning af børneværelset.

Desuden har interessen og væksten for netbutikker er de sidste par år stærkt stigende, hvilket også giver bedre plads til nichebutikker som DrengeUnivers.

Stor interesse også hos mændene
Netbutikken åbnede 1. oktober 2006, og interessen har været stor ikke mindst hos mændene. Det er kommet lidt bag på os, at vi har så mange mandlige kunder som køber hos DrengeUnivers.dk og det er især vores sørøverserie og udklædning som mændene køber, mens det mest er kvinderne som køber tø til drengene. Derudover har der også været virksomheder som har købt ind til temafester.

Bag om butikken

Udvalget til drenge var for ringe
Som mor til to RIGTIGE DRENGE ved jeg hvor svært det kan være at finde alt det seje, smarte, anderledes og farverige tøj til drenge. Lige så svært kan det være at finde tilbehør og møbler til drenge, hvis det bare skal være lidt unikt og sejt - det må jo også gerne appellerer til deres fantasi og deres drengelege.

Jeg har ofte måtte gå i mange forskellige butikker samt søge flere forskellige steder på Internettet for at finde noget som er lidt anderledes, sejt eller farverigt.
På baggrund af dette er idéen til DrengeUnivers.dk opstået og takket være mine to drenge, som har været min store inspirationskilde, er der nu endelig kommet en netbutik til drenge.


Hvad der sælges
Hos Drengeunivers.dk har vi sammensat et sortiment, hvor forældre til drengebørn (eller kommende dreng) kan finde alt det seje til drenge i alderen 0-10 år. Uanset om man er på jagt efter tøj, gaver, legetøj så kan man finde alt til drengene her.

Af tøjmærker er valgt både danske og udenlandske mærker. Det som vægtes højest er, at kvaliteten er i top og at det er drengetøj som man ikke finder i alle børnetøjsbutikker. Det må gerne BÅDE være smart og moderigtigt kvalitetstøj, men samtidig skal det kunne holde til aktive drengelege, klatren, blive godt snavset etc.

Udover drengetøj har butikken en masse seje ting til drengeværelset, anderledes og specielt udvalgt drengelegetøj, drengemøbler, barsels- og dåbsgaver, fede retro cykler og tilbehør KUN til drengebørn. Alt det som passer ind i et spændende univers for drenge. Udvalget er helt unikt, og mange af tingene findes ikke mange andre steder


Vægt på tryg handel, god og hurtig service
E-mærket er tildelt DrengeUnivers fordi vi lever op til lovgivningskrav og e-handels
fondens særlige krav om korrekt og etisk adfærd på nettet.
Vi lægger stor vægt på at give alle kunder en god service. Du modtager din bestilling efter kun 1-3 dage. Vi pakker gaver ind gratis og skriver også gerne kortet for kunden. Ligesom der er mulighed for at få sendt til anden leveringsadresse.

Er der produkter som er udsolgt, har vi tæt dialog med kunden, som får direkte besked så snart varen er på lager igen.
Derudover vedlægges der en lille ting (ballon, slikkepind e.lign.) ved hvert køb.

Fremtiden byder på showroom
Drengeunivers.dk er en 100 % ren internetbutik, men indehaver Karina L. Hampe forventer at åbne en fysisk butik/showroom i løbet af 2007, hvor der skal være mulighed for at lave forskellige aktiviteter og tiltag, alternative åbningstider, mødregruppe arrangementer mv.


Kontakter


Emner


Børn og Unge