PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/en-verden-af-uddannelser-p%C3%A5-uddannelse-uden-gr%C3%A6nser-2009-6525

En verden af uddannelser på Uddannelse Uden Grænser 2009

Pressemeddelelse januar 21, 2009 Uddannelse

Dørene åbner sig til masser af ideer og inspiration, når Danmarks største uddannelsesmesse Uddannelse Uden Grænser kommer til Herning for 4. år i træk

Herning40

Arrangør Kim Ingwersen udtaler: Uddannelse Uden Grænser arrangeres i et nært samarbejde med det regionale Studievalg Midt- og Vestjylland, som også står for 72 forskellige oplæg om uddannelser og erhverv for elever på ungdomsuddannelserne. Samarbejdet med Studievalgs centerleder Karen Raunkjær og UUG-koordinator Thomas Ravn Jakobsen er helt unikt.

Uddannelse Uden Grænser foregår i Herning Kongrescenter torsdag, fredag og lørdag den 29. til 31. januar 2009.

"Uddannelse Uden Grænser er den perfekte mulighed både for at hente inspiration, men også for at blive afklaret," fortæller arrangør Kim Ingwersen.

"Både hvis man bliver sikker på sit uddannelsesvalg eller sikker på, at en bestemt uddannelse slet ikke var det, man troede, har messebesøget været en succes."

Ved sidste års messe myldrede 10.000 gymnasie- og folkeskoleelever igennem tælleapparaterne på de tre dage, messen varede. Næsten alle tænkelige uddannelser og uddannelsessteder i Danmark - samt flere virksomheder - vil være repræsenteret.

Gennem årene har UUG været en særdeles positiv oplevelse for både udstillere og besøgende. Og forhåndsinteressen for dette års messe har da også været overvældende. Over 6.000 elever er allerede tilmeldt.

Det er i år 4. gang i træk Uddannelse Uden Grænser lægger vejen forbi Herning, og messen er blevet et fast indslag i den regionale studievejledning.

Uanset interesser og fremtidsplaner vil der være rig mulighed for at finde drømmeuddannelsen på Uddannelse Uden Grænser.

Og er man i tvivl om studieretninger og valg af de rigtige fag, står vejledere fra Studievalg og Ungdommens Uddannelsesvejledning klar med rådgivning.

Messen er åben mellem 9 og 15.30 torsdag og fredag og lørdag 10-16.

For mere information se UUG.dk

Kontakter


Emner


Uddannelse