PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/en-tipi-i-haven-1530

En tipi i haven!

Pressemeddelelse juli 22, 2005 Livsstil

Med fokus på udeliv!

7m tipi
Firma ved Silkeborg har specialiseret sig i salg af tipier, historiske telte og vildmarksbade.

Interessen for udeliv er stigende i disse år og firmaet RavnsRede i Vinding ved Silkeborg har gennem deres Internet butik ramt en speciel niche for tipier, historiske telte og vildmarksbade.

Idéen
Det startede med et ønske om egen tipi i haven og nu har det så udviklet sig til et firma med eneforhandling i Skandinavien, af tipier og historiske telte fra en af Europas førende producenter.

En stor 7m tipi i den gamle stationshave tæt på naturstien med plads til 35 personer, var starten for det lille firma og er blevet et blikfang i det lille lokale samfund, som med stor interesse har fulgt med i de vilde planer om at sælge tipier og historiske telte.

Kunderne
Institutioner, campingpladser, festivaler, rollespilsgrupper og private hører til kundegruppen, der med stigende interesse for udeliv har fået øjnene op for de originale telte. Kunderne er fordelt over hele landet og selv kunder fra Sverige kører til det lille firma i Vinding for at hente stænger til tipier. Nøgleordene er samvær i naturen, afstresning og personlig velvære. Begreber som er meget oppe i tiden og som mange mennesker prioriterer i stigende grad.

Den meget store interesse for middelalderen og specielt vikingetiden har sat gang i udarbejdelsen af et vikingetelt, som kommer i produktion senere på året. Det nyeste telt på programmet er en mongolsk yurt, der ligesom tipien også er velegnet til at have bål i.

RavnsRede, som startede i maj måned 2004, har nu også tilføjet flotte finske vildmarksbade til sortimentet. Vildmarksbadene er produceret i fyrretræ, med bænke og indbygget ovn, hvor vandet opvarmes med brænde. Der er ikke noget mere fantastisk end at sidde i 36 grader varmt vand udenfor en vinteraften med frostvejr og udsigt til stjernerne, udtaler de to iværksættere Annie og Finn på den gamle Station.

Kontakter


Emner


Livsstil