EN SMART VERDEN FOR UHELBREDELIGT IDIOTISKE INDBYGGERE?
Pressemeddelelse august 5, 2024 Ny bog Oplysning Filosofi Anti-oplysning Marina GarcésKritisk uenighed er en ny begyndelse for humaniora i apokalyptiske tider, ifølge ny bog af Marina Garcés
"Hvad nu, hvis vi vover at gentænke relationen mellem viden og frigørelse? De ligner slidte og naive ord. Men det er netop denne demobiliserende effekt, magten i dag forfølger: At latterliggøre vores evne til at uddanne os selv for sammen at skabe en mere beboelig og retfærdig verden. Man tilbyder os alle mulige former for gadgets til frelse: Teknologier og diskurser on demand. Ledere og flag. Akronymer. Bomber. Man igangsætter projekter med uddelegeret intelligens, i hvilke vi endelig vil kunne være lige så dumme, som mennesker har vist sig at være, da verden og dens ledere vil være intelligente for os. En smart verden for nogle uopretteligt idiotiske indbyggere." – Fra bogens forord
"Hvad er der tilbage af det menneskelige subjekt i en tid, hvor fornuft udføres af og gennem informationsmaskiner og beregningsteknologier? Hvem skal sætte grænserne mellem det beregnelige og det uberegnelige? Hvad skal der til for at gøre beregningsinstrumenter til frigørelsesinstrumenter? Denne vidunderligt læsværdige bog er også et værd af dybtgående lærdom af en af de mest magtfulde tænkere, der arbejder i dag." – Achille Mbembe, forfatter
Marina Garcés (født 1973, Barcelona) er en catalansk filosof, aktivist og kritiker af vores "oplyste analfabetisme" og en tiltrængt fornyer af vores kollektive forestillinger om levedygtige liv. Hendes prisbelønnede og internationalt anerkendte forfatterskab tæller bøger som Un mondo común (En fælles verden), Filosofia inacabada (Uafsluttet filosofi) og Fuera de clase (Udenfor klasse(lokalet)). Garcés underviser på Cataloniens åbne universitet og deltager i forskellige kollektive projekter af pædagogisk-, kulturel- og socialt-eksperimentel karakter.
Ny radikal oplysning
Af Marina Garcés
88 sider | 140 kr.
Oversat af Stine Zink Kaasgaard
Udkommer 5. august 2024
Kontakter
Marianne Kølle
Forlaget Mindspace✉ konta*********************** Vis...
☎ 26168*** Vis...
http://www.forlagetmindspace.dk
Emner
Ny bog Oplysning Filosofi Anti-oplysning Marina Garcés