PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/en-overset-perle-nyt-st%C3%A6rkt-%C3%B8konomisystem-i-nordjylland-22304

En overset perle, nyt stærkt økonomisystem i Nordjylland

Pressemeddelelse marts 2, 2016

KeyBalance erstatter Microsoft Dynamics C5

MRC hus 2

Stop blev start for nyt ERP-system i Nordjylland.

Microsofts planlagte lukning af Microsoft økonomisystemet C5 banede vejen for en nyhed hos MRC Computer A/S i Nørresundby fortæller direktør Michael Riise. Her fandt man en overset perle blandt økonomisystemer, da der skulle findes en afløser. MRC har solgt og supporteret op i mod 1.000 C5 kunder siden Damgaard Data frigav den første C5 tilbage i 1994. Derfor skulle der findes et godt alternativ til fremtiden.

MRC kiggede efter en afløser der havde en stærk applikation og samme gode tilretningsmuligheder som gjorde C5 så populær. Dynamics C5 blev over tid Danmarks mest udbredte økonomisystem. Man fandt KeyBalance fra virksomheden Atomic Software i Vedbæk (30+ år gammelt dansk softwarefirma, bl.a. kendt for Polysoft og Albatros, www.atomic.dk). 

KeyBalance er en generation nyere, mere moderne og noget bredere end C5. Størrelsesmæssigt ligger KeyBalance et sted fra mellem Microsoft Dynamic C5 og op sammen med Microsoft Dynamics NAV, men til en lavere pris end Microsoft Dynamic NAV. Grundlaget er et avanceret ERP-system med alt i standardmoduler og en bred vifte af specialmoduler, bl.a. elektronisk fakturering, EDI, MPS, Time-sag, CRM, E-mail journalisering, WEB-shop integration, kassemodul, SMS-afsendelse, automatisk udsendelse af rapporter, eksport af data og statistikker til regneark, bilagsscanning, bilagsgodkendelse, PDF og Office-integration. Systemet kan købes/lejes og afvikles fra egen server, eller hostes hos MRC Computer A/S.

KeyBalances opdateringsabonnementet er helt specielt idet opgraderingsarbejdet er inkl. i abonnementsprisen. Dvs. at timeforbruget til at udføre hver systemopdatering er dækket og ikke giver ekstraregninger. ”Det har vi ikke set før, og det vil spare kunderne for mange penge” udtaler Michael Riise. ”Jeg ved også, at gamle C5 kunder bliver rigtig glade for KeyBalances databasepris. Den er nul, da databasen er ubegrænset i KeyBalance.”. 

Langt på literen.

Direktøren for Atomic Software, Flemming Østergaard, siger om KeyBalance og konsulenttimer; ”Vi går langt på literen!”. 

Passer det så? I den relativt korte tid MRC har været forhandler af KeyBalance har de solgt en håndfuld løsninger, og kan bekræfte, at det virkeligt er nemt at komme i gang med KeyBalance. Der skal ikke så meget programmering til som man er vant til, og bredden i KeyBalance er så stor at de fleste behov er dækket fra starten. En ret vigtig ting for de fleste der skifter ERP-system opfyldes også; man kan beholde den fulde historik og få sine gamle data med over i det nye ERP-system. Det er stærkt! 

Michael Riise slutter; ”KeyBalance er så stærkt et system, at det faktisk er en overset perle, og vi arbejder på at det bliver godt kendt og udbredt i vores landsdel. Hvis man er interesseret i at se KeyBalance i drift så er man meget velkommen til vort fjerde KeyBalance-seminar tirsdag d. 8.3.2016 fra kl. 9-13. Tilmelding på vores hjemmeside www.mrc.dk”. 

Seminar.

MRC holder sit fjerde KeyBalance ERP-seminar tirsdag d. 8.3.2016 fra kl. 9-13 og alle interesserede er meget velkomne. Det er gratis og holdes på firmaets adresse; MRC Computer A/S, Thistedvej 66, 9400 Nørresundby. Tilmelding på www.mrc.dk

Både kunder og avisen er meget velkommen til seminaret.

Om MRC.

MRC er et team af dygtige IT-folk der leverer IT med umage. Vi er IT-totalleverandør, vi servicerer og vedligeholder og leverer komplette løsninger såvel som enkeltdele. Firmaet er etableret i 1989, vi er nordjyder, velkonsolideret og medlem af CBC-kæden. Vore kompetencer er: server, netværk, Hosting, IT-sikkerhed, PC, print, KeyBalance og C5 økonomi, software, videoovervågning, internet, web, installation, opgradering, vedligehold, undervisning og specialløsninger. Vort produktsortiment er meget bredt og vi er partner med bl.a. Fujitsu, HP, Dell, Microsoft, Citrix, Cisco, Kaspersky, Ubiquiti, Axis, Veeam, Ahsay. 

Se mere på.

www.mrc.dk

www.mrc.dk/keybalance-seminar

www.atomic.dk 

Kontakter