PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/en-ny-og-anderledes-guidebog-backpackerguiden-en-grundl%C3%A6ggende-rejsevejledning-for-rejs-selv-folk-24489
ad

En ny og anderledes guidebog - Backpackerguiden - En grundlæggende rejsevejledning for ”rejs-selv-folk”

Pressemeddelelse maj 8, 2018 Rygsæk Guidebog Eventyr Rejse Vejledning BOG Backpacker

Backpackerguiden en ny ide og et meget fint gennemtænkt koncept til hjælp og støtte for de tusindvis af unge i alle aldre, der hvert år drager ud i verden med rygsækken fyldt med forventninger om eventyr, fremmede verdener og nye bekendtskaber.

BPG bog forside

Om bogen

Backpackerguiden er en smukt illustreret bog der, som titlen antyder, giver en basal indføring i det at rejse ud i verden på egen hånd. Vi tager det ofte for givet, at ‘man’ véd hvordan og bare kan begå sig ude i verden. Det kan de fleste naturligvis godt, men forfatteren har mødt mange rejsende, der på grund af uvidenhed har bragt sig i vanskelige situationer eller som har skaffet sig urimelige omkostninger på halsen. For slet ikke, at snakke om de bekymringer mødet med et fremmed univers altid kan give anledning til.

Forfatteren skriver, at han erindrer sin egen usikkerhed fra de første gange han rejste ud og at stadig nye problemvariationer dukker op, selv om han nu er rimelig garvet udi at rejse og arrangere rejser på egen hånd. De selvfølgelige og trivielle - men vigtige - problemstillinger er i bogen garneret med billeder og små anekdoter, der underbygger informationernes vigtighed og som gør materialet interessant og tilgængelig for læseren.

ISBN 9788791170355

Om forfatteren

Jørgen Leon Knudsen er uddannet lærer og har undervist i 25 år. Autodidakt fotograf og producer. Jørgen har gennem årene rejst i mere end 60 lande og stater på 6 kontinenter.

Uddrag fra forfatterens forord

”Tusindvis af unge i alle aldre drager hvert år ud i verden med rygsækken fyldt med forventninger om eventyr, fremmede verdener og nye bekendtskaber. Det burde være en menneskeret og en forpligtigelse for alle mindst én gang i livet at rejse ud for at opleve andre kulturers forudsætninger og levevilkår. Det er berigende, ikke mindst for den enkelte, men det forstærker vores generelle forståelse for andre folkeslag og for andre tænkemåder. Vi bliver mere tolerante og mindre angst for det fremmede. Det fremmer sikkerheden for alle i hele verden.”

Anbefaling

Bogen er fyldt med gode råd, en del advarsler og mange erfaringer om, hvad der kan gå galt på en rejse. Du bruger også helt naturligt styrthjelm og sikkerhedssele i trafikken. Bogen her er en del af dit sikkerhedsudstyr på rejsen. Det er intentionen med bogen, at klæde dig så godt på til dit eventyr, at du helt naturligt tager alle de nødvendige forholdsregler og derefter afslappet koncentrerer dig om de vidunderlige oplevelser, der venter på dig derude. Spændende møder med fremmede kulturer og muntre møder med andre rejsende.

Henvisninger

Backpackerguiden er fyldt med praktiske links og henvisninger. De vigtigste henvisninger i den nye opdaterede udgave er lavet med QR-koder - så er du fri for selv at taste. Du skal bare bruge din smartphone.

Udtalelse

Bogen udgives på forfatterens eget forlag Leon Photo, der blev etableret til formålet. Idéen var først inde at vende hos Gyldendal, som takkede nej, da de stort set har afviklet deres rejsebogsudgivelser, men Gyldendal skrev blandt andet følgende:

   Din idé om en backpacker-rejseguide er spændende og ny [...].

   Det er et meget fint gennemtænkt koncept og dine billeder er af høj kvalitet.

Kontakter


Emner


Rygsæk Guidebog Eventyr Rejse Vejledning BOG Backpacker
ad