PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/en-lille-k%C3%B8kkenrevolution-11567

En lille køkkenrevolution

Pressemeddelelse januar 24, 2011 Hus og Have

Med køkkenskabe på 220 cm i bredden har JKE Design tænkt køkkendesign i et bredere perspektiv. Den lille køkkenrevolution gør samtidig køkkenet op til 25% billigere end tilsvarende køkkener med traditionelle skabe.

JKE Design deep purple

En kop kaffe på Kongens Nytorv satte gang i de første tanker om en lille køkkenrevolution. Et køkken, hvor den gode kaffe er en naturlig del af køkkenindretningen. På samme måde som opvaskemaskinen, ovnen og køleskabet. Og samtidig et køkken, hvor det traditionelle bliver udfordret. Hvem siger fx, at et køkkenskab ikke kan være mere end 120 cm bredt? Og hvem siger, at det er nødvendigt med blændstykker over hvidevarerne?

Tankerne blev skitseret dér midt på fortovscafeen og sendt hjem til designerne. Resultatet er JKE Designs nye espressokøkken.

Køkkendesign i et bredere perspektiv

I stedet for at lade sig begrænse af standarder tog JKEs designere fat på opgaven ud fra et mål om at designe den ultimative køkkenø. En køkkenø i et lækkert design, der samtidig er hurtig og enkel at montere.  Resultatet blev køkkenelementer med en bredde på 220 cm!

"Når vi designer og produktudvikler, tager vi altid udgangspunkt i et kundeperspektiv", fortæller direktør Erik Theill. "Nyhederne skal tilføre værdi for kunderne, der søger den bedste løsning". De brede køkkenelementer sikrer kunden en hurtig og effektiv montering - en sokkel, der er færdigsamlet fra fabrikken med smukke smigsamlede hjørner, to brede køkkenelementer og til sidst bordpladen. Så er køkkenøen færdig.

"Samtidig har vi kunnet optimere i forhold til materialer og produktionstid, så kunderne kan spare 20-25% ved at købe ét element på 220 cm sammenlignet med at købe 2-3 "almindelige" underskabe", fortæller Erik Theill.

Nyhed i Norden

Da JKEs designere var i gang med at udfordre den konventionelle køkkentænkning, blev der samtidig introduceret en helt ny størrelse køkkenlåge. På den måde kunne man undgå blændstykker over hvidevarerne og fuldende designet i det nye espressokøkken.

Kom ind og få smag for et godt køkkenliv

I weekenden den 5. og 6. februar kl. 10-15 er der køkkenweekend i alle JKE Design butikker over hele landet. Kom ind og se den lille køkkenrevolution og få samtidig det nye inspirationsmagasin "Et godt køkkenliv" med hjem.

Se mere på www.espressokøkken.dk

Kontakter


Emner


Hus og Have