PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/en-hyldest-til-julen-eventyret-og-digteren-21622

En hyldest til julen, eventyret og digteren

Pressemeddelelse september 14, 2015 H.C. Andersen Jul Papirklip Julepynt

Hele verden kender og elsker H.C. Andersen for hans berømte eventyr. Men digteren havde flere talenter. Et af dem var at lave de smukkeste, sirlige og lige så eventyrlige papirklip. De er nu forvandlet til julepynt i guld og sølv. Med dyb respekt for den store kunstner.

Stemningsbillede - Julehjerter
Forgyldte julehjerter

Hjerter klippet med en saks var bare begyndelsen. Og det flettede julehjerte, som siden er blevet en klassiker, blev faktisk oprindelig lavet af H.C. Andersen.

Michael Nordahl Andersen, som ejer smykkefirmaet Nordahl Andersen, voksede op med en glødende interesse for digteren, som han deler både efternavn og hjemby med. Han har læst alt, hvad han har kunnet opdrive om H.C. Andersen og blev grebet af historierne om, hvordan den fattige digter rejste rundt og i perioder opholdt sig på godser, hvor han ofte holdt jul. Her fortalte H.C. Andersen eventyr og anekdoter – samtidig med at han klippede med en stor saks i et stykke papir. Når historiefortællingen var slut, foldede han papiret ud, og stod nu med et fint papirklip. De fine papirklip pyntede han senere træet med, og på den måde bidrog han til en smuk jul på de godser og herregårde, han besøgte

“Jeg synes, at den historie og alle de fantastiske papirklip fortjener meget mere opmærksomhed. Alle kender eventyrerne, men kun få kender til papirklippene. Det ville jeg gerne gøre noget ved,” fortæller Michael Nordahl Andersen.

Derfor undersøgte han i 2011 rettighederne til at bruge papirklippene, og så gik han i gang med at få lavet omhyggelige reproduktioner af de originale klip til smuk julepynt i guld og sølv.

Og for hvert år er kollektionen af julepynt baseret på H.C. Andersens eventyr og papirklip vokset. Dekorative julehjerter, julestjerner, grantræer, ophæng og bordpynt er med til at skabe en eventyrlig stemning ude i stuerne.

4 forunderlige fakta om H.C. Andersen Julepynt

  • H.C. Andersen skrev 212 eventyr og lavede mere end 1000 papirklip
  • Ligesom eventyrerne har papirklippene en dybere mening, der udfordrer intellektet. Umiddelbart er de bare smukke og underholdende, men ved nærsyn er de spidsfindige rebusser, ikoner og satire
  • Det første julehjerte flettede digteren i gult og grønt glanspapir som en gave til Matilde Ørsted i 1862
  • Nordahl Andersens reproduktioner af papirklippene er tænkt som en hyldest til H.C. Andersen, eventyret og julen

Emner


H.C. Andersen Jul Papirklip Julepynt