En hidtil ukendt Gauguin

Ny Carlsberg Glyptotek modtager Gauguin-værket "Sejlskib i måneskin" som gave fra Ny Carlsbergfondet. Derved cementerer museets Gauguin-samling sin plads som en af verdens væsentligste.

Ny Carlsberg Glyptoteks samling af fransk maleri er blevet nyophængt, efter at salene i sommeren 2013 har været dedikeret til årets store udstilling, Degas’ metode. Når publikum atter kan besøge de franske malerier, er det med en væsentlig tilføjelse til samlingen.

Ny Carlsbergfondet har netop foræret Glyptoteket et tidligt maleri af Paul Gauguin (1848-1903): ”Sejlskib i måneskin”, 1878. Sælger er en amerikansk privatsamler, i hvis families eje det har været siden 1924.
Med dette værk underbygger Ny Carlsberg Glyptotek sin status som en af verdens væsentligste og mest fuldstændige samlinger af Paul Gauguins kunst. Samlingen tæller nu 49 værker af kunstneren, hvoraf de 43 vises for publikum i den nye ophængning.

Starten på det hele
En ukendt Gauguin er i sig selv en sjældenhed på kunstmarkedet, og her er der tale om et på alle måder egenartet værk. Der kendes indtil nu ingen malerier af kunstneren fra 1878, og ingen andre marinemalerier overhovedet – men billedet er typisk for den tidlige Gauguin, og bidrager væsentligt til forståelsen af hans gigantiske kunstneriske forehavende.
I 1878 er Gauguin stadig børsmægler, men besat af at male – hver søndag besøger han sin onkel Gustave Arosa i Saint-Cloud udenfor Paris, hvor han maler og nærstuderer onklens store samling af Corot og Barbizonskolens landskabsmestre. Det er netop dem, der spøger her, hvor Gauguin i stort format har ’lånt’ malestilen og den mørke palet hos en af fransk kunsts fineste landskabsmalere, Théodore Rousseau (1812-67) – som man også kan se på Glyptoteket, og som både Gauguin og Vincent van Gogh var optaget af.

Fantasien til magten
I 1870’ernes start havde Gauguin malet nogle klassiske landskaber med klare topografiske referencer. Røntgenoptagelser viser, at der ligger sådan et nedenunder dette motiv – overmalet af en kunstner, der nu fejer ædruelig virkelighedsgengivelse bort til fordel for fantasier og stemninger, symbolkraft og drama. Gauguin havde været sømand i årene fra 1864-71 og kan have haft både lyst og erfaringer nok at øse af i et marinemotiv, men ”Sejlskib i måneskin” er en konstruktion uden reference til et bestemt farvand. Billedet er malet af en kunstner, der nu er ved at være stærk nok til at skabe sine egne naturvisioner – ikke som gengivelser af noget set, men direkte ud af hovedet og de maleriske erfaringer, han havde gjort sig. Det er et forvarsel om de fantasier og stemninger, symbolkraften og dramaerne i både maleriet og i menneskelivet, som Gauguins senere kunstnerliv kommer til at kredse om.

Billedet er rettet mod et kunst- og samlermarked, som Gauguin ville ind på. ”Sejlskib i måneskin” er et af hans størst anlagte forsøg på at bryde igennem, og formatet er uden tvivl beregnet på Salonen, den årlige censurerede udstilling af fransk kunst på Akademiet. At Gauguin samtidig flirtede med impressionisterne, svorne fjender af samme Akademi, viser kun hans tæft og iver efter at markere sig overalt.

Maleriet er et klart vidnesbyrd om en ny og afgørende retning for Gauguin. Vinden vender i bogstaveligste forstand, og han kaster sig herefter ud i det, der skulle blive et omtumlet levned, kunstnerisk som menneskeligt. Denne frit opfundne komposition er et af de tidligste tegn på den fabulerende og romantiske side af Gauguins talent, og demonstrerer den stålsatte vilje bag satsningen på malerskæbnen.

Den franske samling nyophængt – og nyerhvervelsen – kan ses i Henning Larsens bygning (adgang via glasarkaden i Vinterhaven).

Emner