PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/en-br%C3%A6ndeovn-til-to-rum-5790

En brændeovn til to rum

Pressemeddelelse september 18, 2008 Hus og Have

Rais sætter nye globale normer med nyudviklet dobbeltovn til indbygning i væggen mellem to rum

Danske Rais, hvis brændeovne står som design-ikoner kloden rundt, viser nu konkurrenterne vejen med en helt ny miljøneutral og svanemærket dobbeltovn, der indbygges i væggen og bag to store, dobbelte glaslåger lader flammerne spille i to forskellige rum på samme tid.

- Den nye dobbeltovn Rais 2:1 med to fronter, gennemgående brændkammer og dobbelte glaslåger på hver side af væggen, er en innovativ videreudvikling af den populære indbygningsovn Rais 600, som ikke mindst blandt danske arkitekter har været et hit, konstaterer marketingchef Ann Charlotte Wellejus fra Rais.

- Dobbeltovnen kan betjenes fra begge fronter, men fremstår i samme enkle og stilrene design, som kendetegner virksomhedens øvrige indbygningsovne, og den er selvfølgelig udstyret med den nyeste teknologi, der sikrer en effektiv og miljøneutral forbrænding og langt overmatcher de miljømæssige krav.

- For eksempel er partikeludslippet blandt andet med optimerede luftsystemer minimeret, så det kun udgør en trediedel af den mængde, som tillades i den nye danske bekendtgørelse om brændeovne.

Rais, der med den nye dobbeltovn føjer nye alen til firmaets tradition for innovativ udvikling af funktionelle brændeovne i højeste kvalitet, er i øvrigt højaktuel med  introduktion af tre nyudviklede fritstående og svanemærkede designerovne - alle med store panoramaglas, 'kolde' håndtag, to-trins-forbrænding og markedets førende konvektionsteknologi.

Billedtekst :

Med den nye miljøneutrale dobbeltovn fra Rais, hygger flammerne i to rum på samme tid uden at det koster ekstra - faktisk er den ligesom virksomhedens øvrige brændeovne langt billigere i drift end et oliefyr. Således viser beregninger, at olie for at matche brændeovnsøkonomien skulle koste under fire kroner pr liter.

Yderligere oplysninger : Ann Charlotte Wellejus  - 98 47 90 33

Kontakter


Emner


Hus og Have