PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/en-%C3%A6ra-i-dansk-it-udvikling-er-slut-6483

En æra i Dansk IT-Udvikling er slut

Pressemeddelelse januar 13, 2009 IT

Tiden hvor udviklingsprojekter er ensbetydende med overpriser, lukket kode og uflexible applikationer er slut.

Sjoerman Soerensen Torben 1st

Danmarks største Linux konsulenthus forener nu de bedste principper og værktøjer fra Open Source branchen med mainstream udvikling!

I 2008 bevirkede finanskrisen, at flere og flere virksomheder kiggede i utraditionelle retninger for at øge udnyttelsen af deres IT Infrastruktur. Da bedre udnyttelse ofte indebærer et skift til en Linux platform, har vi oplevet en stor tilgang af kunder og forøgelse af forretningen. Hvor markedet generelt oplevede recession, oplevede vi stor fremgang, og mange nye partnerskaber er blevet indgået.

Med afsæt i denne succes har vi taget et stort skridt imod et kvalitetsløft inden for dansk IT-udvikling. Vi introducerer nu en udviklingsafdeling, der udelukkende arbejder i Open Source teknologier såsom PHP, Perl og Python. Valget, udelukkende at arbejde i Open Source teknologier er naturligvis helt på linie med firmaets vision.

Men vi har også en forventning om, at dette vil højne markedets krav om - og forventninger til - kvalitet. Open Source er ensbetydende med solide, gennemtestede og effektive teknologier, da vores værktøjer dagligt videreudvikles af tusinder af programmører verden over.

Vi kan erfaringsmæssigt se, at kombinationen af Open Source teknologier og vores LEAN inspirerede tilgang til både projektplanlægning og udførelse, eliminerer meget af den tid, der ikke tilfører vores kunder nogen direkte

værdi. Vores interne kvalitetssikring giver både et højt niveau af kvalitet og gennemsyrer udviklingsprocessen med LEAN principper, hvilket giver den højeste effektivitet. Herved har vi sikret, at afstanden fra idé til implementering kortes mest muligt ned. Denne strategi har mange af vores kunder allerede nydt godt af:

"Vi er udelukkende tilfredse med den ydelse Casalogic har leveret til os. Gennemtænkt løsning, høj ydeevne og fantastisk valg af Open Source software. Vi ser meget frem til vores fortsatte samarbejde. "

Christian Land
Technical Operations, Novasol

For yderligere information kontakt venligst:

Torben Sørensen
Direktør
Casalogic A/S
Tlf: +45 70 20 10 63
Dir: +45 22 97 99 59

Om Casalogic A/S

Casalogic A/S blev grundlagt af Torben Sørensen i 2002. I dag engagerer vi 12 fuldtidsmedarbejdere samt 25 freelancere. Gennem alle årene har vi leveret konsulentydelser til virksomheder med fokus på IT Infrastruktur: Drift, opsætning, installation, overvågning og meget mere. Med opstarten af vores nye udviklingsafdeling står vi stærkt og ser frem til at give vores bidrag til det danske IT-udviklings miljø

Kontakter


Emner


IT