ELEARNINGFORCE International henter Navision-medstifter ind i bestyrelsen
Pressemeddelelse juni 30, 2017 It-firma Office 365 Vækstvirksomhed Microsoft Cloud computing Cloud Bestyrelsesmedlem LMSIt-firmaet ELEARNINGFORCE International har kraftigt vokseværk og har derfor valgt at udvide bestyrelsen med den ressourcestærke Lars Damsgaard Andersen
ELEARNINGFORCE International har siden 2007 udviklet et traditionelt Learning Management System til Microsoft SharePoint, men besluttede i 2014 at satse på Microsofts strategi ”Mobile first, Cloud first”, med et totalt re-design af den eksisterende løsning til det nye Microsoft Azure Cloud - en beslutning der nu betaler sig, da omkring 4 ud af 5 kunder i dag vælger cloud-løsningen.
I 1990 var Lars Damsgaard Andersen med til at grundlægge den tyske afdeling af Navision Software A/S, der 10 år senere fusionerede med Damgaard A/S og blev til Navision A/S. To år senere blev selskabet overtaget af Microsoft. ”Det er inspirerende at arbejde med vækstvirksomheder, som har globale ambitioner, og når det som i ELEARNINGFORCE foregår sammen med en dynamisk internationalt sammensat ledergruppe, så fuldendes billedet” udtaler Lars Damsgaard Andersen. Lars Damsgaard Andersen har stor erfaring med at sælge it-produkter globalt og kan derfor hjælpe ELEARNINGFORCE med at vokse endnu mere på den globale scene.
ELEARNINGFORCE befinder sig i en positiv udvikling og har i løbet af de første 5 måneder af 2017 formået at fordoble antallet at cloud kunder. ”Vi er selvfinansierende, tjener penge og har et stort positivt cash flow. Det er meget usædvanligt for en virksomhed, der vokser så meget som vores. Men alligevel vil vi gerne have mere fart på og er derfor stolte af at have fået Lars med i bestyrelsen”, understreger direktør Bjarne Mortensen.
Kontakter
Mette Olesen
ELEARNINGFORCE International✉ mo@el**************** Vis...
☎ 7027**** Vis...
http://www.elearningforce.com
Emner
It-firma Office 365 Vækstvirksomhed Microsoft Cloud computing Cloud Bestyrelsesmedlem LMS
Hent | 0,02 MB | .docx