PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ekstra-varme-til-kolde-dage-11196

Ekstra varme til kolde dage

Pressemeddelelse oktober 12, 2010 Livsstil

Når det bliver koldt og mørkt, rykker vi inden døre og luner os ved hinandens selskab. Og er der noget varmt til halsen, bliver det ekstra hyggeligt.

Vi nærmer os den tid, hvor der skal arbejdes lidt ekstra for at holde på kropsvarmen. En kop rygende varm kaffe kan være en god hjælp, og skal det være særlig lækkert – og varmende – kan man tilsætte forskellige former for spiritus og få en lækker og anderledes oplevelse.

Prøv for eksempel ’Spanish Coffee’, hvor kaffen tilsættes den spanske likør, Licor 43, der giver en blød og behagelig smag. Licor 43 er baseret på en to tusinde år gammel opskrift med naturlige ingredienser af primært frugt og aromatiske urter, heriblandt citrusfrugter og vanilje.

Spanish Coffee

2-4 cl Licor 43

Frisk varm stærk kaffe

Flødeskum

Kanel

Hæld først Licor 43 op i et højt glas og fyld derefter op med kaffe. Top med flødeskum og evt. et drys kanel.

Der findes imidlertid masser af skønne opskrifter på kaffedrinks, og foretrækker man en kaffedrink med Caribisk strejf, kan man vælge at tilsætte kaffen 2 cl Hansen Golden Rum og toppe op med flødeskum. Hansen Golden

Rum er fremstillet af sukkerrør fra Caribien og lagret på gamle egetræsfade, og den karakteristiske bløde, fyldige smag går godt i spand med stærk kaffe.

Eller hvad med en Irish Moccha? Hertil bruges 2 cl Tullamore Dew Irish Whiskey, frisk varm kaffe eller espresso, 1 tsk chokoladepulver og varm mælk. Mælken varmes. Kaffe, Tullamore Dew og mælk hældes i et kaffeglas, og chokoladen tilsættes. Der røres godt rundt, og kaffen serveres med chokodrys på toppen.

På drinks- og cocktail-sitet www.shake-it.dk findes en lang række andre opskrifter på såvel varme som kolde drinks.

Licor 43 fås i Bilka og Føtex. Tullamore Dew og Hansen Rum fås i de fleste supermarkeder.

Emner


Livsstil