PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ekstra-spr%C3%A6l-i-boblerne-17437

Ekstra spræl i boblerne

Pressemeddelelse december 17, 2013 Bobler Champagne Aperol Licor 43 Calvados Mimosa Nytårsdrinks Campari

2014 er lige om hjørnet, og dermed nytårsaften, hvor propperne med de festlige bobler springer som på ingen anden tid af året. Med en smule opfindsomhed er det nemt at få ekstra spræl i den liflige drik. Bliv inspireret af nedenstående opskrifter på anderledes, overraskende champagnecocktails, der hver især garanterer, at det nye år bydes velkommen med et brag af en smagsoplevelse.

Endnu et år er gået, og det er tid til at pudse champagneglassene af. Nytårsaften skal der kæles for alle sanser, og et flot glas med mousserende vin eller champagne hører til de faste indslag. Der er imidlertid masser af muligheder for at tilføre de skønne bobler et ekstra pift, der appellerer til både øje og gane. Prøv for eksempel at overraske nytårsgæsterne ved at servere en raffineret champagnecocktail, som smager aldeles pragtfuldt både når rådhusklokkerne slår 12 og som en festlig aperitif på den store aften.

CHAMPAGNE 43 – RAFFINERET ENKELTHED

4 cl Licor 43

Iskold tør champagne eller mousserende vin

Fremgangsmåde: Hæld 4 cl Licor 43 i et champagneglas. Fyld op med 10 cl iskold tør champagne eller mousserende vin og nyd med det samme.

I årtier har spanske Licor 43 på grund af sin alsidighed nydt stor popularitet blandt cocktailbartendere i de metropoler. Licor 43 er baseret på 43 udvalgte ingredienser og har en mild, blød smag med noter af blandt andet citrusfrugter og vanilje. Den smager skønt i sig selv og sammen med stort set alt, hvad man i øvrigt måtte have i huset, hvad enten der er tale om juice, sodavand, kaffe, te, kakao, mælk, fløde, champagne, vin eller anden spiritus.

ROYAL CALVADOS – DYBDE OG ELEGANCE

2 cl Calvados Grand Solage eller Père-Magloire

2 cl jordbærlikør eller jordbærsirup, fx Rose’s Strawberry

Iskold tør champagne eller mousserende vin

Fremgangsmåde: Hæld 2 cl Calvados Grand Solage eller Père-Magloire i et champagneglas sammen med 2 cl jordbærlikør. Fyld op med 10 cl iskold tør champagne eller mousserende vin.

En Calvados af god kvalitet egner sig med sin lethed og karakteristiske æblebouquet med et strejf af vanilje perfekt til en lang række drinks. Calvados Boulard og Calvados Père-Magloire er blandt de mest populære og anerkendte mærker inden for Calvados. De stammer begge fra området Pays d’Auge, som på grund af de specielle jordbundsforhold, det bakkede terræn og optimale temperatur- og solforhold giver optimale vækstbetingelser for æblerne og derfor regnes for regionens bedste.

APEROL SPRITZ – ITALIENERNES FAVORIT

3 dele iskold tør champagne eller mousserende vin

2 dele Aperol

1 del danskvand

Evt. en appelsinskive til pynt

Fremgangsmåde: 3 dele iskold tør mousserende vin (fx Prosecco, cremant, cava eller champagne) eller hvidvin, 2 dele Aperol og 1 del danskvand hældes i et højt champagneglas med isterninger. Pynt evt. med en appelsinskive, rør let rundt og server med det samme.

Aperol Spritz er italienernes yndlings-aperitif, men inden for de senere år har også livsnydere uden for Italien i stigende grad fået øjnene op for den italienske Spritz-klassiker. Den store interesse har betydet, at Europas førende cocktailbarer naturligt nok har udvidet repertoiret med nye, spændende nye drinks og cocktails med Aperol, der med sin elegante og milde smag af søde og bitre appelsiner og en alkoholprocent på kun 11 % er så let at holde af.

RAZPUTIN – FORFØRENDE OG FESTLIG

6 friske hindbær

1,5 cl Campari

1,5 cl hindbærlikør

1 cl sukkersirup (fx Rose’s Sugar Cane)

Iskold tør champagne eller mousserende vin.

Fremgangsmåde: Ingredienserne shakes og sies forsigtigt over i et champagneglas. Top op med tør champagne.

Den bittersøde og forfriskende Campari er baseret på en unik blanding af over 60 forskellige naturlige ingredienser, heriblandt aromatiske planter, urter og frugter. Den er kernen i nogle af de mest forførende drinks og cocktails i verden og matcher tidens tendenser perfekt. Camparis alsidighed rækker langt ud over, hvad mange umiddelbart forestiller sig. Det gør den velegnet i mange af de drinks og cocktails, der er topaktuelle på den danske og internationale cocktailscene lige nu.

CAMPARI MIMOSA – FORFRISKENDE. PERFEKT SOM APERITIF ELLER TIL EN FESTLIG NYTÅRSBRUNCH

2 cl Campari, 8 cl kold appelsinjuice (gerne friskpresset), iskold prosecco eller anden mousserende vin. 1 skive frisk appelsin.

Campari og appelsinjuice hældes op i et champagneglas, og der toppes op med iskold prosecco. Pynt med en appelsinskive og servér med det samme.

Yderligere oplysninger:

Birgitte Lyse Laursen, Marketing Manager, Hans Just A/S, telefon 3525 4017 eller Lone Drejet, Aspekt PR, telefon 2098 5427.

Emner


Bobler Champagne Aperol Licor 43 Calvados Mimosa Nytårsdrinks Campari