PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ekstra-sikkerhed-p%C3%A5-dit-citrix-milj%C3%B8-med-mobiltelefonen-3050

”Ekstra sikkerhed på dit Citrix miljø med mobiltelefonen!”

Pressemeddelelse august 16, 2006 IT

SMS Passcode er produceret af den danske Citrix Technology Partner Connecto, og denne banebrydende teknologi betyder, at brugere nu udelukkende skal have sin mobiltelefon eller PDA med sig, for at få sikker adgang til Citrix miljøet på arbejdspladsen!

Den danske IT-virksomhed Condurra, der igennem flere år, har opnået stor succes ved at sætte kundernes behov i fokus og SAMMEN med kunderne optimere forretningen, er nu klar med endnu et brugervenligt og praktisk værktøj.

SMS Passcode er et produkt, der har været ønsket af professionelle IT-brugere verden over i mange år. Inden produktet blev en realitet skulle man medbringe en såkaldt token eller smart card, for at få sikker fjernadgang til virksomhedens Citrix miljø.

Men ikke længere! Condurra lancerer nu, som én af de første, det banebrydende produkt SMS Passcode, der sætter brugere med en mobiltelefon eller PDA (GSM baseret) i stand til sikkert, at tilgå Citrix miljøet uanset hvor de er - bare den håndholdte GSM-enhed er medbragt.

SMS Passcode kan sameksistere med de traditionelle token baserede systemer, men fungerer også optimalt som ”stand alone”: Applikationen sender simpelthen en SMS eller en flashSMS til brugerens mobiltelefon. SMS´en indeholder en tidsbegrænset adgangskode der tastes ind i brugergrænsefladen, og brugeren får derefter adgang til virksomhedens applikationer.

Hos Condurra, der er ”SMS Passcode Gold Partner” og ”Certificeret forhandler af Citrix Access Essentials” har man store forventninger til produktets succes. Som Lars Bruun, Condurra siger: ”Applikationen er banebrydende. Det er ikke så meget selve teknologien, men derimod helheden! Alt er gennemtænkt: Sikkerheden er fx i top idet produktet har sin egen SMS Gateway indbygget, hvilket betyder, at brugerne er sikret en hurtig levering af kodeord over en sikker forbindelse. Men det er ikke det hele! Som administrator i virksomheder, der gør brug af eksterne konsulenter, har man nu en let og unik mulighed for, centralt at oprette og vedligeholde systemet samt f.eks. deaktivere brugere ved at nægte adgang for et specifikt mobilnummer. I gamle dage var det jo med token næsten en umulighed at ændre en bruger hvis nu de mistede eller glemte deres Token på en udlandsrejse. Nu skal man bare ændre et mobilnummer i den centrale database, og så er brugeren på igen"

Høj sikkerhed; sameksistens med godkendelsessystemer som Safeword og RSA; ”stand alone”, supplement eller backup for brugere, der har mistet deres token er stærke argumenter for at tage Condurras nyeste produkt til sig. Og lige nu kan brugere der allerede har investeret i en token løsning få 50% på en SMS Passcode licens ved at indsende deres token til Condurra

Kontakter


Emner


IT