PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/eksklusive-boliger-ideel-beliggenhed-3575

Eksklusive boliger, ideel beliggenhed

Pressemeddelelse januar 17, 2007 Hus og Have

Nykøbing F er den dynamiske hovedby i den nye Guldborgsund Kommune, og med Kløvermarken kan byen snart tilbyde nye eksklusive ejerlejligheder med tagterrasse

Kloevermarken udv rgb
Nykøbing F er den dynamiske hovedby i den nye Guldborgsund Kommune, og med Kløvermarken kan byen snart tilbyde nye eksklusive ejerlejligheder med tagterrasse.

Når strukturreformen er gennemført, står Nykøbing F som hovedbyen i den nye, store Guldborgsund Kommune. Borgere og tilflyttere får her ikke alene en aktiv kommune, men kan også se frem til nye muligheder for at bosætte sig. Det sker, når Kløvermarken står færdig med sine eksklusive ejerlejligheder fordelt på fire bygninger. Projektet er skabt af udviklings- og byggevirksomheden kosiaraŽ.

"Med Kløvermarken agter vi at befæste vores position som bygherre i regionen", siger indehaver Kjeld Kosiara. "Vi har bygget i blandt andet Maribo, Rødby, Nakskov, Bogø og Dianalund. Og i Nykøbing F har vi opført 23 andelsboliger i Nordbyen, som er udsolgt, så vi er i enhver henseende på hjemmebane med Kløvermarken. Her får man ikke alene boliger i en ekstraordinær god kvalitet, men også en ideel beliggenhed."

Hermed hentyder Kjeld Kosiara til, at de fire bygninger i Kløvermarken kommer til at ligge i et grønt område, der både er tæt på centrum og jernbanestationen, og samtidig ligger lige ved indfaldsvejene. Infrastrukturen er ideel, uanset om man tager bil, bus eller tog på job. kosiaraŽ investerer store ressourcer i netop at finde de bedste grunde, og med Kløvermarken kunne den dårligt være bedre eller mere praktisk.


Moderne eksklusiv boligstil
Når dagens boligkøbere skal beslutte sig, vejer det tungt, hvis det er nyopførte boliger, hvor man kan undgå besværlig vedligeholdelse og renovering i mange år fremover. Samtidig ser køberne meget på materialevalget og planløsningen, for både detaljerne og indretningsmulighederne skal være attraktive.

Kjeld Kosiara: "Vi inviterer interesserede købere til at gennemgå vores lejligheder punkt for punkt og sammenligne med, hvad de ellers kan få for pengene. Kløvermarken byder på kvalitetsarmaturer, parketgulve i hårdt træ, integrerede skabe, energiruder, badeværelser med gulvvarme, klinkegulve og porcelænsvaske, åbne køkkener you name it. Det er eksklusivt og moderne ideelt til nutidens livsstil."

Hos kosiaraŽ har de store forventninger til, at Kløvermarken bliver en eftertragtet adresse for byens borgere og tilflyttere til Nykøbing F. De kommende beboere får endda udsigt over byen fra tagterrassen, der bliver endnu en attraktiv fordel ved bygningerne.

For yderligere oplysninger: Kontakt Nybolig på telefon 54 85 51 11 eller se på bygherrens hjemmeside www.kosiara.dk

Kontakter


Emner


Hus og Have