Eksklusiv bog om The Pagoda i Tivoli
Pressemeddelelse juni 1, 2026 Gastronomi Michelin Michelin Guide Tivoli Mad & Vin RestaurantThe Pagoda har for alvor sat Tivoli på Michelin-landkortet. Nu udkommer eksklusiv bog om popup-restauranterne i det ikoniske tårn - samtidig med Michelin Nordic-uddelingen i Tivoli.
I løbet af de seneste fem år har et lille japansk tårn midt i Tivoli udviklet sig til en af Europas mest bemærkelsesværdige gastronomiske destinationer. Nu samles historien for første gang i bogen The Pagoda — en stor, visuelt fortalt udgivelse fra Helmin Publishing skabt i samarbejde med Nimb.
Bogen tager læseren med tilbage til begyndelsen af The Pagoda i Det Japanske Tårn - et projekt, der opstod i en tid præget af Covid19-usikkerhed, men som hurtigt voksede til et internationalt samlingspunkt for gastronomi, kultur og gæstfrihed i verdensklasse.
Gennem interviews, fortællinger og omfattende billedmateriale dokumenterer bogen de mange restaurantresidenser og kokke, som har gæstet The Pagoda de seneste fem år. Fra Singapore, Slovenien og New York til Barcelona, Grønland, Færøerne og Thy har nogle af verdens mest anerkendte restauranter skabt midlertidige oplevelser i hjertet af København.
Blandt de medvirkende findes restauranter og kokke med Michelin-stjerner fra hele verden, og bogen giver samtidig et unikt indblik i det kreative og gastronomiske miljø, som er opstået omkring The Pagoda og Nimb.
“Med bogen om The Pagoda i Det Japanske Tårn inviterer vi læserne med tilbage til de første fem år af et gastronomisk eventyr, som har udviklet sig langt ud over, hvad vi turde drømme om. Det, der begyndte som en vild idé midt i en usikker tid, er i dag blevet en international destination, hvor nogle af verdens mest anerkendte restauranter og kokke har skabt unikke oplevelser midt i Tivoli.
Gennem smukke billeder og fortællinger samler bogen minderne fra de mange magiske aftener i Tårnet – fra Slovenien, Singapore og New York til Grønland, Barcelona, Færøerne og Thy. For de tusindvis af gæster, som har besøgt The Pagoda gennem årene, håber vi, at bogen bliver en måde at genopleve stemningen, smagene og øjeblikkene på. Og for nye læsere et indblik i, hvordan et lille tårn i hjertet af en forlystelseshave i København blev et samlingspunkt for gastronomi, kultur og gæstfrihed i verdensklasse.”
— Mikkel Ustrup, Senior Director, High End, Nimb
The Pagoda er udgivet af Helmin Publishing og produceret som en eksklusiv coffee table-bog med fokus på fotografi, design og gastronomisk fortælling. Forsiden er et John Kørner-maleri, lavet specielt til denne bogudgivelse.
Bogen lanceres i forbindelse med Tivoli Food Festival, og udkommer officielt i handlen 2. juni.
Kontakter
Jesper Helmin
Helmin Publishing✉ info@*************** Vis...
☎ 61663*** Vis...
http://www.helminpublishing.dk
Emner
Gastronomi Michelin Michelin Guide Tivoli Mad & Vin Restaurant