Efteruddannelsespenge må ikke bruges til løn

Pressemeddelelse juni 14, 2007 Uddannelse

Erhvervsskolerne fik med regeringens såkaldte velfærdsforlig sidste år 225 mio. kroner til efteruddannelse af skolernes lærere. Men det vil koste skolerne op mod 400 mio. kroner at bruge de 225 mio. kroner, for pengene til efteruddannelse må ikke bruges til løn til lærerne, mens de er under uddannelse, eller til de vikarer, der skal afløse i undervisningen, siger regeringen. Det er kun de rene udgifter til uddannelse, der skal dækkes.

Da regeringen fik sine aftaler om globalisering og velfærdsaftale endeligt på plads i juni sidste år, var et af de store punkter for erhvervsskolerne 225 mio. kroner fordelt over tre år til efteruddannelse af skolernes lærere. En tiltrængt opkvalificering, ikke mindst set i lyset af de opgaver, lærerne står over for i de kommende år med regeringens ønske om, at helt op til 95 procent af en ungdomsårgang skal have en uddannelse efter folkeskolen. Den opgave kommer erhvervsskolerne, og ikke mindst skolernes lærere, til at løfte en stor del af.

Nu er det spørgsmålet, hvor meget efteruddannelse, lærerne vil få i den sidste ende. For med fordelingen af pengene til skolerne, er der også lagt restriktioner for, hvad pengene må bruges til, og hvad de ikke må bruges til.

Pengene er, siger regeringen, beregnet til at dække udgifter til efteruddannelse. Kurser, instruktører, konsulenter, materialer. Men ikke løn. Hverken til deltagerne eller til de vikarer, der skal tage sig af undervisningen, mens de faste lærere er væk. Det skal skolerne selv klare.

-Hvis skolerne ikke må bruge midlerne til at betale løn til lærere eller vikarer, så er der uden tvivl mange lærere, som ikke vil få deres efteruddannelse. Skal pengene kun bruges på direkte kursusudgifter, vil det koste skolerne op mod 400 mio. kroner i ekstra lønudgifter at gennemføre efteruddannelsen. Og i betragtning af, at de tekniske skoler sidste år havde et samlet overskud på 4,5 mio. kroner, er det tydeligt, at det ikke kan lade sig gøre, siger Carsten Eberhard, sekretariatschef i FS, Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler.

Han mener, at hele grundlaget for regeringens satsning på at få flere unge gennem en ungdomsuddannelse skrider, hvis regeringen fastholder kravet om, at pengene ikke bruges til løn.

-Efteruddannelsen af lærerne skulle i høj grad give dem de nødvendige redskaber til kunne fastholde de svagere grupper af elever i uddannelserne. Det er regeringens klare målsætning, så jeg forstår ikke hensigten bag denne begrænsning, siger Carsten Eberhard.

Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre, der har været med til at bevilge pengene, vil have et møde med regeringen om problemet.

Hvis regeringen fastholder, at pengene ikke må bruges til lærernes løn, kalder Christine Antorini fra Socialdemokraterne det ligefrem for et aftalebrud.

Emner

---

Uddannelse