PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/efterligning-af-genfejl-kan-redde-liv-357

Efterligning af genfejl kan redde liv

Pressemeddelelse december 11, 2003 Helse

Læger i såvel århus som USA er på sporet af ”et skævt” proteinstof, som kan udjævne kolesteroltallet og dermed bekæmpe en af verdens største dødsårsager.

Det syntetiske stof er en genteknologisk efterligning af en genfejl hos beboere i den norditalienske landsby Limone sul Garda. Her har beboerne et forsvindende lavt indhold af HDL, det såkaldt gode kolesterol. HDL bekæmper det dårlige kolesterol, LDL, og forhindrer, at der dannes urenheder i årerne, som kan føre til blodpropper. Trods lavt HDL har beboerne forbavsende nok ingen hjertesygdomme. Det skyldes, at deres HDL er af en meget sjælden type, som har fået navnet A1-Milano.

Det er dette Milano-stof de danske og de amerikanske læger nu forsøger at efterligne. De amerikanske læger har afprøvet deres stof på mennesker, og resultatet er forbløffende gode. Populært sagt suger stoffet fedtet ud af årerne.

Milano-stoffet er endnu ikke i handlen, og der forestår mange forsøg og afprøvninger, før det kan gives frit. Men de foreløbige resultater er yderst perspektivrige.

Det gælder også de foreløbige resultater af et udviklingsprojekt i Århus, som Hjerteforeningen har støtte økonomisk. Her arbejder en gruppe læger med et stof, der ligner apoA1-Milano, men har den yderligere fordel, at det nedbrydes mere langsomt og dermed forventes at få endnu bedre effekt end det amerikanske.

Læs mere i Hjerteforeningens nyhedsbrev HjerteLiv på www.hjerteforeningen.dk

Yderligere oplysninger:
Professor Torsten Toftegaard Nielsen, Skejby Sygehus, formand for Hjerteforeningen, 89 49 61 02
Forskningschef, dr. med. Jørgen Videbæk, Hjerteforeningen, 33 67 00 42
Professor Erling Falk, Skejby Sygehus, 89 49 62 30
Professor Søren Moestrup, Institut for Medicinsk Biokemi, Aarhus Universitet, 89 42 28 82

Kontakter


Emner


Helse