Effektiv og hygiejnisk rengøring af toilettet
Pressemeddelelse april 21, 2006 Hus og HaveMed 3Ms nye Scotch-Brite WC-cleaner gør du effektivt rent i hele toiletkummen. WC-cleanerens skuresvampe smides ud efter brug, og derfor skal du kun opbevare håndtaget ikke skidtet.
Vi kender det alle sammen. Den ugentlige rengøring står for døren, og støv og skidt skal af vejen. Vi arbejder efter bedste evne og svinger toiletbørsten med hurtige bevægelser for at komme hele vejen rundt i toilet-kummen.
Men effektiv og hygiejnisk rengøring af toilettet kan ofte være svært med den traditionelle børste. Hårene på børsten er for stive og kan ikke komme ordentligt rundt under toiletkummes kant, det er svært at dosere rengøringsmidlet i passende mængde, hvilket ofte resulterer i, at blågrønne dråber sprøjtes ud i lokalet i takt med hårenes bevægelser. Og hvad skal man gøre med den beskidte børste og dens beholder, som efterhånden bærer præg af års intens rengøring?
3Ms nye Scotch-Brite WC-cleaner med indbygget rengøringsmiddel er løsningen!
Med Scotch-Brite WC-cleaner gør du hurtigt og effektivt rent i hele toiletkummen, den kommer helt ud i hjørnerne og op under kanten, og den efterlader en frisk duft på badeværelset.
Med et let tryk placeres en ren skuresvamp på enden af håndtaget, og du er klar til kampen mod skidtet. Så snart skuresvampen kommer i kontakt med toiletkummen aktiveres rengøringsmidlet. Brug den buede ende af skuresvampen til at komme op under kanten. Efterhånden som du gør toilettet rent, skifter skuresvampen farve fra blå til hvid.
Når du er færdig med at gøre rent, holder du blot håndtaget henover affaldsspanden, skubber knappen på håndtaget fremad, og smider den beskidte skuresvamp i affaldsspanden. Du skal altså kun opbevare håndtaget ikke skidtet.
Med Scotch-Brite WC-cleaner kommer du hele vejen rundt, og den traditionelle toiletbørste kan nu overlades til det, den er beregnet til den daglige rengøring.
Vejl. udsalgspris: 29,95 for et Start-kit eller en refill-pakke med 3 skuresvampe. Og husk det er inklusive rengøringsmiddel. Starter-kits og refill-pakker kan købes i Bilka og Metro fra midten af maj.
Yderligere oplysninger:
3M a/s, telefon: 43480100
Emner
Hus og Have