PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/duften-af-bolia-i-k%C3%B8benhavn-%C3%A5rhus-hamburg-stockholm-og-oslo-11086

Duften af Bolia i København, Århus, Hamburg, Stockholm og Oslo

Pressemeddelelse september 24, 2010 Erhverv

Bagere, blomsterhandlere og købmænd har til alle tider vidst, at dufte sælger. Og hvem har ikke købt kaffe, bare fordi duften af friskmalede bønner har overmandet én?

IStock 000003257449Large

Sansemarkedsføring har været et tema i flere år, påpeger adm. direktør for Bolia, Lars Lyse Hansen med henvisning til marketingguruen Martin Lindstrøm og tilføjer: ”Men blomsterhandlere og bagere gør allerede dét, som vi forsøger at kopierer lidt af, så vi kan give oplevelsen en ekstra dimension, når du handler i Bolia.”

De første i Danmark
På trods af den stærke trend er det for de fleste detailforretningers vedkommende blevet ved snakken. Derfor er Bolia en af de første kæder i Danmark, der har sat dufttoner på virksomhedens identitet.

Sansemarkedsføring drejer sig kort fortalt om at give dine kunder en oplevelse, som positivt stimulerer alle sanser, når de møder dit brand. Når vores sanser registrerer positive indtryk i for eksempel en butik, vil vi forbinde dem med den samlede oplevelse og lagre det som et positivt minde.

”Bolia er en innovativ møbelkæde, hvor vi hele tiden afprøver nye ideer. Det er en del af vores DNA, derfor synes vi også, at det passer til os, at være de første, som afprøver sansemarketing i kæderegi, ” forklarer direktøren og fortsætter: ”Synssansen påvirker vi igennem vores superflotte butikker, som ligger i de største byer i Danmark i Sverige, Norge og Tyskland. Igennem inspiration og farvekoordinering arbejder vi konstant på at gøre dem så visuelt attraktive som muligt.”

”Den auditive sans stimulerer vi ved at spille noget behageligt musik i vores butikker. Det seneste loungemusik er derfor udvalgt og mixet specielt for Bolia af den kendte DJ, David Aames.”

Smagssansen stimuleres i Bolia med frisk lavet kvalitetskaffe, brygget på fair trade-bønner, som kunderne kan nyde, mens de afprøver udvalget af møbler.

Som noget helt nyt tester de nu deres egen Bolia-duft i udvalgte butikker, for derigennem at kunne give et positivt sanseindtryk.

Bolias duft af skandinavisk design
Det danskejede Bolia designer og udvikler hele møbelsortimentet fra bunden. Og duften er også designet specielt til møbelkædens brand. ”Bolia står for møbler produceret af naturlige råvarer i et enkelt, skandinavisk design med rene linjer. Det er, hvad vi har forsøgt at genskabe i duften,” forklarer møbelmanden.

Det er altså ikke duften af læder, høvlspåner eller andet godt fra møbelverdenen, der skal gøre det rart for os at tjekke Bolias varer ud. Men derimod en duft som er enkel, let, organisk og naturlig i kompositionen. Den bygger blandt andet på spor fra jasmin, hvide fresiaer og hvid moskus. Det er en diskret blomsterduft, der møder os ved indgangen til butikken, og igen når vi går ud.

Pionerer sammen med specialister
”Vi tester nu duften i udvalgte butikker på alle markeder, for at lære af vores kunder og finde ud af om vi er på rette vej.” Ifølge Mood Media, som leverer duftkonceptet, skal duften ikke være en massiv oplevelse, men blot bidrage til et positivt minde om at komme i Bolia med søde og hjælpsomme medarbejdere, behagelig atmosfære m.m. Den skærpede profil vil kunderne altså ikke mærke ved at blive overvældet af en stærk duft på vej ind i en butik. Faktisk skal den helst helt ubemærket og naturligt fuldende indtrykket. ”Mood Media har dygtige specialister rundt omkring i verden. Det er et internationalt firma, og det er dem, der er længst fremme herhjemme. I et tæt samarbejde er vi pionerer på området.” Og det passer Bolia-direktøren godt – det innovative møbelfirma er blandt andet også de første i Europa, som netop har introduceret iPad’s som et cool og effektivt salgsværktøj for personalet i butikkerne.

Lars Lyse Hansen påpeger, at det er svært at måle effekten af duften, og at det vigtigste er, at den bidrager positivt til den samlede oplevelse for kunden. ”Hvis vi kommer så langt, kan vi ikke ønske os mere,” slutter han.

 

Fakta

Bolia
Bolia-butikker med duft:

Christian IX’s Gade i København, i Århus bag ved Bruuns Galleri, i Hamburg, i Stockholm og i Oslo.

Bolia er en dansk møbelkæde som selv designer og udvikler et bredt sortiment af møbler og boligtilbehør som kan opleves og købes i Bolia-butikker i Danmark, Sverige, Norge samt Tyskland.
Bolia arbejder målrettet på at tilbyde unikke designmøbler i høj kvalitet - til menneskelige priser. Det er muligt igennem et innovativt forretningskoncept. www.bolia.com

Yderligere oplysninger

Adm. Direktør

Lars Lyse Hansen

+45 88887480

Mood Media

Mood Media er den største internationale udbyder af sansemarketing-løsninger i Nordamerika, Canada, Europa, Asien og Australien. Koncernen har cirka 800 medarbejdere, over 37 kontorer over hele verden og supporterer mere end 650 internationale brands hos mere end 155.000 kommercielle kunder. Med en årlig omsætning på over €100 millioner råder Mood Media over en væsentlig del af det voksende marked i hele verden for branded musik, visuelt indhold, duftteknologi, radio og digital skiltning. Mood Media Danmark er centrum for de nordiske aktiviteter og har forhandlere og filialer i Norge, Sverige og Finland.

Yderligere oplysninger
Direktør Paul Damholt Mogensen
Mood Media
Alsikevej 14
8920 Randers NV
T +45 86 40 56 22
www.moodmedia.com

Kontakter


Emner


Erhverv