PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/du-f%C3%A5r-mere-tag-for-f%C3%A6rre-penge-54

Du får mere tag for færre penge

Pressemeddelelse januar 7, 2003 Erhverv

Januar 2003

En ægte nyhed i kvalitetstagsten fra én af Tysklands ældste og største teglværker kan nu fås i Danmark.

Mere tag for færre penge! Det lyder som enhver bygherres drøm, men det er en reel mulighed - og vel at mærke uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Det er den store, velrenommerede tyske tagstensproducent Jacobi Tonverke i Gøttingen, der står bag det opsigtsvækkende tilbud til byggemarkedet. Og hos den danske forhandler Brik + Brik A/S i Esbjerg er man ikke i tvivl om, at danskerne vil tage godt imod de nye tagsten:

- Vi har i snart 4 år solgt de tyske kvalitetstagsten i Danmark, hvor de har fået en særdeles positiv modtagelse. Nu synes vi tiden er inde til også at tilbyde nogle af de produkter, som er særdeles populære i Tyskland, men som hidtil ikke har kunnet fås herhjemme, fortæller direktør Tage Brik.

Det drejer sig om såkaldt ædelengoberede tagsten i ″overstørrelse″. De fremstilles i to typer flade falstagsten. Den kendte model J12, der har en dækflade på 239 x 350 millimeter og hvor der går 12 sten på én kvadratmeter. Og som noget helt nyt i Danmark model Z10, der har en dækflade på 264 x 380 millimeter. Det betyder, at der kun skal bruges 10 tagsten pr. kvadratmeter tag. Resultatet er en betydelig materialebesparelse, en hurtigere oplægning og et mindre lægteforbrug. Alt i alt er resultatet altså, at man får mere tag for færre penge.

Flot overflade

De ædelengoberede tagsten fås som falstagsten i farverne ædelsort og ædelrød, og derudover leveres den nye model Z10 i gammelrød med den velkendte standardengobering. At tagstenene er engoberede betyder, at lerfarve og tegl sammensmeltes. Herved opnås en fremragende vedhæftning, en ekstra homogen materialestruktur og en uovertruffen materialeholdbarhed.

Engoberingen giver også en særlig flot silkeglans overflade og dermed et markant men alligevel afdæmpet farvespil, der passer godt til dansk smag og byggeskik.

- De engoberede tagsten er en kæmpesucces i Tyskland, og jeg er overbevist om, at de også vil gå deres sejrsgang herhjemme, når håndværkere, arkitekter og bygherrer bliver opmærksomme på dem, vurderer Tage Brik, der tilføjer, at et meget stort tilbehørsprogram betyder usædvanligt mange muligheder for et spændende tag.

Det nye program i tagsten fra Brik + Brik A/S er allerede sendt på markedet, så der er flere muligheder for ved selvsyn at danne sig et indtryk af størrelse, farve og kvalitet.


Nærmeste forhandler anvises på telefon 75 12 53 62.


- - -

Billedtekst foto 1:

Tage Brik med en af de nye tagsten i ″overstørrelse″ som giver mere tag for færre penge. Her er det en falstagsten i ædelsort.


Billedtekst foto 2:

Selv om de nye tagsten er større og dermed giver en betydelig materialebesparelse, så påvirker det ikke det visuelle indtryk af taget.


Kontakter


Kurt Bjørndal

Det Konservative Folkeparti
kb@bo***** Vis...
20 22****** Vis...

Emner


Erhverv