PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/drinks-til-mange-18230

Drinks til mange

Pressemeddelelse juni 10, 2014 Aperol Studenterfester Campari Campari spritz Drinks til gæster Eksamensfester Crush 43 Licor 43 Mange gæster Aperol spritz Champagne 43 Ruby 43

Sommeren er højsæson for fester og store sammenkomster. Vi bringer her en række opskrifter på flotte, læskende sommerdrinks, som alle har det tilfælles, at de kan forberedes i god tid, før de skal serveres.

Der er intet andet tidspunkt på året, hvor der festes så meget som om sommeren. Lejlighederne er utallige:  Sankt Hans, eksamensfester, bryllupper og almindelig fejring af sol og sommervarme – og hvert år skal der findes på nye lækkerier til ganen, som er lette og ligetil at lave til mange på én gang uden at gå på kompromis med smagen.

Det gælder også de flydende varer, som gerne skal kunne serveres i en ruf, når alle gæsterne træder ind ad døren på stort set samme tid. Her gælder det om at finde på drinks, som kan forberedes i god tid – og gerne i kande, så man blot skal tilsætte isklumper, hvorefter ballet er åbnet.

Vi bringer her opskrifter på en række skønne, enkle og læskende sommerdrinks med få ingredienser, som med garanti vil tage kegler.

APEROL SPRITZ  ITALIENS FAVORIT APERITIF

3 dele mousserende vin (fx Prosecco, cava, cremant eller champagne) eller hvidvin, helst tør

2 dele Aperol

1 del Danskvand

Kom isterninger i et glas, fx et stort vinglas eller et drinksglas. Tilsæt først mousserende vin eller hvidvin, dernæst Aperol og til slut danskvand. Rør rundt og pynt med en halv appelsinskive og eventuelt et sugerør. Servér med det samme og nyd smagen af sydens sol og sommer.

Tip: Skal Aperol Spritz tilberedes til mange, blandes ingredienserne på forhånd i en kande, der sættes på køl. Isterningerne lægges direkte i glassene umiddelbart før servering og der fyldes op med Aperol Spritz.

CRUSH 43 – SUPERFORFRISKENDE PÅ VARME DAGE.

3 dele danskvand

1 del Licor 43

1-2 skiver eller både frisk citron til et glas (og ca. 1 citron til en kande)

Isterninger

Fyld en kande eller glas med masser af is. Tilsæt Licor 43, pres citronskiverne let og kom både saften og skiverne i. Kom danskvand i, vend godt rundt i drinken og server med det samme.

CAMPARI ORANGE – BLANDT DE MEST KENDTE LONG DRINKS I VERDEN. FORFRISKENDE OG ENKEL

1 del Campari

3-4 dele appelsinjuice (gerne friskpresset)

Isterninger

Hæld Campari i et højt glas med is. Fyld op med juice. Pynt med en appelsinskive.

Har man lyst til variation, smager Campari også forførende frisk sammen med blodappelsin- eller grapefrugtjuice. 

Tip: Skal Campari Orange serveres til mange på én gang, kan ingredienserne blandes i en kande (uden isterninger), som stilles i køleskabet. Serveres i glas med isterninger.

RUBY 43 – FLOT RUBINRØD. PERFEKT SOM APERITIF OG VELKOMSTDRINK

3 dele tranebærjuice

1 del Licor 43

1 stænk limesaft

Isterninger

Bland ingredienserne i glas med isterninger og server med det samme eller tilbered drinken (uden isterninger)  i en kande og sæt den på køl, i god tid, før gæsterne kommer

Tip. Servér fx Ruby 43 i champagneglas med is og pyntet med en limeskive.

CHAMPAGNE 43 – RAFFINERET ENKELTHED

4 cl Licor 43

Iskold tør champagne eller mousserende vin

Fremgangsmåde: Hæld 4 cl Licor 43 i et champagneglas. Fyld op med 10 cl iskold tør champagne eller mousserende vin og nyd med det samme.

 

Hvad er der i glasset?

I årtier har spanske Licor 43 på grund af sin alsidighed nydt stor popularitet blandt cocktailbartendere i de metropoler. Licor 43 er baseret på 43 udvalgte ingredienser og har en mild, blød smag med noter af blandt andet citrusfrugter og vanilje. Den smager skønt i sig selv og sammen med stort set alt, hvad man i øvrigt måtte have i huset, hvad enten der er tale om juice, sodavand, kaffe, te, kakao, mælk, fløde, champagne, vin eller anden spiritus.

Italienske Aperol er formentlig mest kendt for sin dominerende rolle i alletiders favoritaperitif, Aperol Spritz, som der alene i Veneto, som er hjemegn for både Aperol og for Spritz-traditionen, nydes omkring 300.000 glas af om dagen. Med sin elegante og milde smag af søde og bitre appelsiner og en alkoholprocent på kun 11 % har imidlertid også Aperol hurtigt fået mange livsnydere til at udvide repertoiret med nye, spændende drinks og cocktail.

Camparier Italiens mest berømte aperitif – en bittersød og forfriskende drik, der blev skabt i Milano i 1860 af den anerkendte master blender Gaspare Campari. Campari består af over 60 forskellige naturlige ingredienser, heriblandt en række nøje udvalgte aromatiske planter, urter og frugter. Den dag i dag produceres Campari stadig efter præcis den samme hemmelige opskrift, som Gaspare Campari udviklede for mere end 150 år siden.

Emner


Aperol Studenterfester Campari Campari spritz Drinks til gæster Eksamensfester Crush 43 Licor 43 Mange gæster Aperol spritz Champagne 43 Ruby 43