Dobbelt effekt gavner varmeøkonomien
Pressemeddelelse november 21, 2004 Hus og HaveMed WATEX kombivarmeovn undgår du det kolde gys i sommerhuset, campingvognen eller i havestuen. Den intelligente G HCG 62 infravarmeovn med indbygget varmeblæser og termostatregulering af gasforbrug styrer og økonomiserer effektivt varmen, så du undgår at skulle stå op til et totalt koldt hus - eller at skulle hente gas om natten, hvor varmeblæseren kan tage over og sikre varmeforsyningen. De hurtigt stigende oliepriser øger yderligere det økonomiske incitament for at anskaffe en gasvarmeovn i topkvalitet, for pengene er hurtigt tjent ind.
Den smukt designede G HCG 62 fra WATEX har med gas alene en effekt på max 4200 Watt, og kombineret med varmeblæseren er gasovnens totaleffekt 6200 Watt, hvilket giver en effektiv opvarmning af hele 220 kubikmeter rum. Både gasovn og varmeblæser kan reguleres i tre trin.
Kombinationen af gas og varmeblæser giver brugeren mulighed for at strække gassen længere. Anvender brugeren gas og elvarmeblæser sammen, er der tale om en utrolig kraftig varmekilde, der hurtigt kan varme et koldt lokale op til en behagelig temperatur. Blæseren kan ligeledes bruges til at cirkulere varmen fra gasovnen. Alt i alt er der utroligt mange kombinationsmuligheder i G HCG 62eren siger direktør Sven Nielsen, der understreger, at man med en gasvarmeovn udnytter varmen, der hvor man har brug for den, uanset om det er i forteltet, fritidshuset, havestuen eller hjemme i boligen.
Gasvarmeovnens design er, som det er tilfældet med alle WATEX modeller, rund og elegant, så den effektive varmekilde helt naturligt passer ind blandt rummets øvrige møbler. Ovnens mål er BxDxH: 43 x 32 x 72 cm, og den leveres i sort. Gasmængden kan reguleres i tre trin og antændes med et let tryk på den indbyggede piezo-tænder. Elvarmeblæseren kan varieres mellem cirkulation (forbrug 35 W), varmetrin 1000 Watt og varmetrin 2000 Watt.
Kvalitet og konkurrencedygtige priser har på få år skaffet WATEX en fremtrædende position på det skandinaviske marked. WATEX gasvarmeovne kan købes i blandt andet byggemarkeder og hos campingforhandlere.
WATEX får gasvarmeovnene fremstillet i Europa. Fælles for ovnene er, at de leveres med tre års fabrikationsgaranti. Der er brugt danske gasslanger, tyske regulatorer og sikkerhedsnorm ifølge de europæiske krav. Der medfølger i øvrigt en brugsvejledning på dansk med instruktive tegninger. Gode råd om gasvarmeovne findes desuden på Watex hjemmeside på adressen: watex.dk
WATEXs gasvarmeovne er brugervenlige med høj mobilitet, automatisk tænding og iltkontrol. Man kan vælge mellem seks forskellige modeller, der i vejledende udsalgspris ligger mellem kr. 799,- og 1.599,- En gasvarmeovn vejer godt 14 kg plus standard gasflaske, har let-drejelige hjul og er nem at betjene.
Billedtekst: Gasvarmeovnene fra WATEX er smukke i design og lette at bruge. G HCG 62 kombinerer det bedste fra gas og elvarmeblæser og er en yderst effektiv og økonomisk varmekilde. (Foto: Thorkild Høj)
Kontakter
Emner
Hus og Have