PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/dm-i-piberygning-2014-17870

DM i piberygning 2014

Pressemeddelelse marts 19, 2014 Piberygning DM

Danmarksmesterskabet i Langtidspiberygning og kåring af Årets Pibemand

N.T. logo Brun

Nordisk Tobakskollegium arrangerer for 36. gang Danmarksmesterskab i Langtidspiberygning. Det foregår:

Søndag den 23. marts hos Serapions-Ordenen, Haveselskabetsvej 3A, Frederiksberg C.

 

Disciplinen består i at holde ild i tre gram tobak så længe som muligt, efter at piben er tændt én gang med højst to tændstikker. Verdensrekorden er sat af italieneren Gianfranco Ruscalla i 2008, tiden er
3 timer, 33 minutter og 6 sekunder. Den danske rekord indehaves af Troels Rasmussen og er 3 timer 16 minutter og 8 sekunder. Mesterskabet er åbent, alle kan deltage også selvom man kommer lige ind fra gaden.

Dagens Program: 10.00: Pipe Show og registrering åbner.

                              14.00: Rygekonkurrencen starter.

                        Ca. 17.30: Årets Pibemand kåres.

Dommerne og Årets Pibemand

Dette års æresdommere er tegneren Mogens Andersen og pibemageren Tom Eltang, samt sekretær i Nordisk Tobakskollegium, Michael C.G. Iversen. De tre herrer vil under konkurrencen sørge for at reglerne følges og causere om løst og fast. Også i år kåres Årets Pibemand, denne gang går titlen til Leo Nielsen fra den nordjyske power-duo Sussi og Leo.

Yderligere oplysninger hos Michael C.G. Iversen Mobil: 2179 8179

Se DM-programmet på:

http://n-t.dk/DM-program14_web.pdf

Venlig hilsen

Nordisk Tobakskollegium

Michael C.G. Iversen

Emner


Piberygning DM