PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/det-v%C3%A6rdifulde-netv%C3%A6rk-13767

Det værdifulde netværk

Pressemeddelelse juni 15, 2012 Uddannelse

Få styr på dit interne netværk med PROBANA, Christian Waldstrøm og Nikolaj Ringberg Brandt.

Løven

I et videnssamfund er gode netværkskompetencer altafgørende. Den 11. september afholder PROBANA i samarbejde med Christian Waldstrøm og Nikolaj Ringberg Brandt den store konference om det værdifulde netværk.

Sociale og faglige netværk har stor betydning for virksomhedens succes og kan være med til at styrke virksomhedens evne til at udnytte kompetencer, som allerede findes i virksomheden. Det kan ses på bundlinjen!

De interne relationer gør det muligt for virksomhederne at høste skjulte ressourcer i organisationen. Alligevel glemmer mange at prioritere netværket og dets betydning for den strategiske ledelse og ikke mindst fremtidens ledelse.

Nye tider kræver nye måder at gøre tingene på, og de beslutninger, der var nemme at træffe i opgangstider, er ikke så nemme, når det går nedad. Det handler om at forstå og lede virksomhedens netværk på et strategisk niveau.

I samarbejde med landets førende eksperter inden for strategisk ledelse af netværk, ph.d. og lektor Christian Waldstrøm og Nikolaj Ringberg Brandt inviterer vi dig, dine kolleger og netværk til årets netværkskonference. Formålet er at udfordre den moderne ledelse og sætte skub i udviklingen.

Som deltager får du adgang til et spændende onlinemodul, som vil indeholde den nyeste teori indenfor moderne ledelsesteori, netværksteori etc. Der vil udover teorien være masser af værktøjer, cases og guides.

Hele eliten fra det danske erhvervsliv har allerede tilmeldt sig. Er du god til at bruge dit interne netværk?

Kontakter


Emner


Uddannelse