Det rigtige valg?
Pressemeddelelse marts 9, 2006 UddannelseI øjeblikket står mere end 100.000 unge overfor et af de vigtigste valg i livet. Inden den 15. marts skal alle landets 9. og 10. klasse beslutte sig for, hvilken uddannelsesmæssig vej de skal gå.
Den nye gymnasiereform har gjort mange forældre usikre. Hvad er det rigtige valg?
I dag er der mange nye udfordringer i de gymnasiale uddannelser:
Man skal honorere de krav der stilles til fremtidens videnssamfund både indenfor projektorienterede arbejdsformer, men også i forhold til f.eks. globalisering og informationsteknologi. Desuden er det også blevet endnu vigtigere at alle de gymnasiale ungdomsuddannelser (stx, htx og hhx) er studieforberedende.
Det bærbare gymnasium
På Handelsgymnasiet har man taget disse udfordringer op. I dag er skolebøger suppleret med nye medier, og blyanten afløst af den bærbare pc. Den tid, hvor man afleverede håndskrevne opgaver, er forbi.
På et moderne gymnasium er hverdagen præget af informationsteknologi. Lærere og elever kommunikerer med hinanden over det trådløse netværk, og eleverne fremlægger deres opgaver via en storskærmsprojektor. Lærerens vigtigste værktøj er ikke længere kridtet. Tavlen er indimellem afløst af et smartboard, og lærerens noter til eleverne lægges på nettet.
Mange af gymnasiets elever har selv en bærbar, og de der ikke har én, kan næsten altid låne en af gymnasiet.
Det rigtige valg til den videregående uddannelse
Det er ikke kun på den teknologiske side, der er nye udfordringer. I dag stilles der også større faglige krav til den enkelte elev - eksempelvis skal alle elever have engelsk på højeste niveau. I modsætning til tidligere er der flere og flere elever fra handelsgymnasierne der læser videre. Og netop handelsgymnasiet vil faktisk være den eneste gymnasiale uddannelse der giver direkte adgang til landets handelshøjskoler fra 2008. Det gør uddannelsesvalget endnu mere aktuelt hvilken karrierevej vil man gå?
I dag åbner og lukker de forskellige gymnasiale uddannelser forskellige døre. Det er vigtigt at være opmærksom på i valgsituationen.
Yderligere oplysninger:
Inspektør Torben Bisbo 8936 3450, [email protected]
Studievejleder Morten Haase 8936 3450
Elev i klasse C1: Camilla Snorgaard, tlf. 2250 8362
Se også www.aabc.dk
Billedtekst: Kridtet er overflødigt storskærmsprojektoren også snart nu skrives der på og gemmes direkte fra SmartBoardet.
Emner
Uddannelse