PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/det-komplette-m%C3%B8delokale-3716

Det komplette mødelokale

Pressemeddelelse februar 22, 2007 IT

Da 3M i 1960’erne arbejdede med ideen om overhead-projektion, var der stor skepsis blandt marketingfolk, der mente at tavle og kridt var det eneste rigtige. Mødelokalet har flyttet sig meget siden dengang. Det samme har virksomhedens produkter.

Meeting sol highres300
Det er godt 25 år siden, at virksomheden 3M opfandt de uundværligt Post-itŽ Notes, som vi alle kender og bruger næsten hver dag. Opfindelsen skete ved en tilfældighed fordi en forsker opfandt en lim, som kunne klæbe igen og igen. Han vidste ikke, hvad han skulle bruge limen til, men Art Fry fik ideen at sætte det bag på sine noter, så de kunne hænge fast, hvor han placerede dem, og inden længe var verdenssuccesen skabt. Siden da er mange produkter fulgt i kølvandet på de gule notes. 3M er i dag leverandør til det moderne mødelokale både i den tekniske afdeling og til den mere traditionelle mødeform.

I de senere år har mødeformerne ændret sig. Dels skal mødelokalet i dag være interaktivt. Deltagerne forventer at have projektor, netadgang samt alle moderne faciliteter, når de holder møde, og det kan være en udfordring for virksomheder at have et opdateret mødelokale med det helt rigtige udstyr. Dels skal der være plads til den moderne tankegang med brainstorm-sessioner.

Et af de produkter der har efterfulgt de velkendte Post-itŽ Notes er Post-itŽ Meeting Charts, som de fleste folk virkelig kan se det geniale ved, når de prøver det første gang. Alle har prøvet almindeligt flipoverpapir, hvor man enten må bladre videre og skjule de relevante noter, eller rive papiret af og forsøge at hænge det op på væggen ved hjælp af tegnestifter eller tape. Post-itŽ Meeting Charts er flipoverpapir med Post-itŽ lim på bagsiden, så kan arket rives af og sættes direkte på væggen uden at ødelægge tapetet. Alle ideer og input kan ses, kommentarer kan tilføjes og når mødet er slut kan arkene let tages ned fra væggen igen. Meeting Charts kan også kombineres med de nye Post-itŽ Meeting Notes, som er ekstra store Post-itŽ Notes, så der er god plads at skrive på, og så har de stærkere klæbestof, så de ikke falder ned fra væggen. De er geniale, under brainstorming, når noget skal fremhæves, eller hvis ideer skal grupperes, efter de er sat op.

Som noget helt nyt har 3M lanceret Digital Easel, en slags elektronisk ”flip-over” board, som kan lagre noter elektronisk. Kombineret med et Post-itŽ Meeting Charts kan noter nu gemmes både elektronisk til senere brug, og på papiret, som kan sættes op rundt omkring i mødelokalet. Digital Easel tilsluttes let en computer og et simpelt software kan registrere noter lavet på boardet med en tusch ilagt et digitalt hylster. Alle kan koncentrere sig om mødet og forlade det med de samme noter.

Som endnu en nyhed til mødelokalet føjer 3M to serier kort-afstandsprojektorer til det traditionelle projektorsortiment. De kan fremvise store billeder på en brøkdel af den afstand en traditionel projektor skal bruge. De nye projektorserier benytter sig af en revolutionerende teknologi, der hedder Vikuiti Super Close Projection. På bare 60 centimeters afstand kan der fremvises et billede på 60 tommer. Digital Media System 700 serien tilbyder funktioner som direkte fremvisning fra USB-port og indbygget DVD og lydsystem, så computeren ikke engang behøver at blive tilsluttet for at vise deltagerne præsentationer eller film. Digital Media System 800 serien vægmoteres og er derfor særdeles velegnet til brug i kombination med digitale tavler eller hvor loftsmontering ikke er hensigtsmæssig.

Med et stort sortiment i traditionelle projektorer, nye korte afstandsprojektorer og digitale boards kombineret med de smarte Post-itŽ produkter leverer 3M altså den komplette løsning til mødelokalet. Uanset om det skal være permanent eller skal kunne tages med på rejsen.

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om 3Ms løsninger til mødelokalet på www.3m.com/dk
Eller kontakt Sanne Johansen, 3M på telefon 4348 0100.

Emner


IT