PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/det-handler-om-mc-sikkerhed-6391

Det handler om MC-sikkerhed

Pressemeddelelse december 20, 2008 Motor

Nystiftet forening - MC-sikkerhed.dk – vil udvikle motorcyklisters færdigheder og øge sikkerheden i trafikken, med øget køreglæde som sidegevinst. 5 erfarne mc-instruktører, med sammenlagt 45 års erfaring indenfor undervisning i mc-teori og - køreteknik, står bag dannelsen af den nye forening.

- Visionen for MC-sikkerhed.dk er at medvirke aktivt til at nedbringe antallet af ulykker med motorcykler. Det vil vi gøre ved  at udbyde køretekniske kurser af høj
kvalitet, til en pris alle kan betale, siger Allan Jeppesen fra MC-sikkerhed.dk

Allerede fra foråret 2009 vil MC-sikkerhed.dk derfor tilbyde et- og to-dages motorcykel-kørekurser på køretekniske anlæg rundt omkring i Danmark.

- Kurserne tager primært udgangspunkt i bremse- og undvigemanøvrer, der trænes så intensivt, at de kommer til at ligge på rygraden, siger Allan Jeppesen og fremhæver den udvikling af færdigheder som instruktørerne oplever, at kursisterne opnår i løbet af blot en enkelt dag.

- Fornyet køreglæde og overskud til at undgå farlige trafiksituationer i det daglige gennem stor fortrolighed med køretøjet, er erfaringsmæssigt sidegevinster ved undervisningen, siger Allan Jeppesen.

Manglende erfaring kan dræbe

Hvert år hører vi om mange ulykker, hvori der er indblandet motorcykler. Det kan være svært at finde årsagerne til ulykkerne, men den enkelte motorcyklist kan selv være med til at nedbringe sin egen risiko, ved at sørge for at vedligeholde og udvikle færdighederne som motorcyklist

En del motorcyklister har aldrig modtaget nogen form for undervisning i køreteknik, da de erhvervede kørekort, men uanset om man føler sig rutineret, kan der være livsvigtig viden at hente på et kørekursus.

- Selv en gammel hund kan lære nye tricks. Det bevises gang på gang efter deltagelse på et køreteknisk kursus, konstaterer Allan Jeppesen fra MC-sikkerhed.dk.

Man kan tilmelde sig kurserne på hjemmesiden www.mc-sikkerhed.dk. Her
vil man finde information om kurser, instruktører og samarbejdspartnere.

Billedtekst:

- MC-sikkerheds instruktører underviser, fordi det er instruktørernes
store passion både at køre motorcykel og undervise i det, siger Allan
Jeppesen fra MC-sikkerhed.dk

Kontakter


Emner


Motor