PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/det-handler-ikke-om-troen-men-om-viljen-20028

Det handler ikke om troen, men om viljen

Pressemeddelelse april 7, 2015

Har man et åbent sind, kan man godt få noget ud af de mere spirituelle terapiformer, selv om man overhovedet ikke tror på dem. Og i øvrigt er byggeriet for længst gået i gang på broen mellem naturvidenskaben og alt det ”mystiske” alternative.

Massage ved man da hvad er. Men hvad nu, når man på behandlerens hjemmeside også kan læse om healing, krystaller og vibrationer fra klangskåle? Er det ikke lige lovlig mystisk?

- For mig er det ikke spor mystisk, for jeg kan se, at det virker. Men det er på ingen måde obligatorisk – det er et tilbud mine klienter kan tage imod, hvis de vil, siger Gitte Hildebrand Nathansen, som er alternativ behandler med klinik i Århus.

- Mange bliver dog nysgerrige, og min pointe er, at du ikke behøver at tro på noget som helst, hvis der er en metode eller et redskab, der virker meget fremmed og ”mystisk” på dig. Glem alt om det med at tro, men bevar viljen til aktivt at gøre noget godt for dig selv – det vigtigste er at have et åbent sind.

Der er heller ikke noget om den gamle skrøne om at man i det skjulte påvirkes til at blive buddhist eller hindu, hvis man får en behandling, der har rødder i indisk kultur. Der er nok heller ikke hinduer, der ender som kristne eller ateister, hvis de får en hjerteoperation.

Gitte arbejder ofte med åndelige og energimæssige udgangspunkter, og fælles for dem er, at de især blandt læger betragtes som humbug eller illusion. Det mest anvendte skældsord er ”krystalhealing”, sikkert fordi det lyder vanvittigt, at en død sten kan have samspil med levende væsener.

Ikke desto mindre finder videnskabsmænd over hele verden stadig flere berøringspunkter mellem den nyeste naturvidenskab og alt det ”mystiske”, som har rødder tilbage i østlige videnskaber med tusinder af år på bagen.

- Jeg ville ønske, at der var en større åbenhed og færre fordomme over for det, vi ikke umiddelbart kan forstå ud fra vores vestlige verdensbillede, siger Gitte.

- Tænk bare på, at det er mindre end 200 år siden at man opdagede bakteriernes rolle. Før da blev lægerne betragtet som galninge, hvis de sagde, at sygdomme kunne skyldes bittesmå organismer, som ingen kunne se.

Gitte Hildebrand Nathansen ser ikke nogen modsætning mellem sit nuværende liv med klange og energier og sin karriere indenfor handel og kontor, hvor hun arbejdede indtil 2010. Nu arbejder hun på fuld tid med massage og terapi – med spirituelle energier og begge ben på jorden.

Kontakter