PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/det-er-vildt-at-smage-smagens-dag-2020-26428

Det er vildt at smage - Smagens Dag 2020

Pressemeddelelse september 28, 2020 Smagens dag Mad Børn Smag Vildt Smagsoplevelser Madkundskab Bæredygtighed Skoler

Mon du har smagt vildandebryst eller fasan? Eller hvad med kødsovs med hakket krondyr? På Smagens Dag i år har masser af skolebørn chancen for at dykke ned i emnet: Det er vildt at smage. De skal både lære om, hvordan vildtet fra skov og mark bliver til bæredygtige og smagfulde retter – og især hvad der rent smagsmæssigt er specielt ved det ”vilde” kød.

Børn smager vildt

Mange tusind skolelever landet over er klar til Smagens Dag. Langt de fleste holder arrangementet i klasserne onsdag den 30. september 2020. Andre griber tilbuddet og sætter fokus på smagssansen på andre skoledage. Smagens Dag er et tilbud til især elever i 4.-8. klasse, der gerne vil lære at forstå og opleve det at smage.

Bag Smagens Dag står en frivillig forening med lærer, lektor, kogebogsforfatter og madanmelder Helle Brønnum Carlsen i spidsen. Foreningen bakkes op af sponsorer som Landbrug og Fødevarer og Smag for Livet. Det betyder, at skolerne ganske gratis får workshops med opskrifter og smageøvelser stillet til rådighed. Alt ligger på gratis på www.smagensdag.dk. Det giver lærere og elever en unik mulighed for at tune ind på smagsløgene, teste, eksperimentere med smagen – og ikke mindst til at sætte ord på smagen og smagsoplevelserne.

Smagens Dag hele året

Hver måned i 2020 kan lærere og elever finde en ny workshop under emnet: Det er vildt at smage. I årets første måneder har der været workshops med spændende vilde råvarer som fx torskerogn, sennep og hyben. Men nu er jagtsæsonen gået ind – og her i efteråret er det smagen af vildand, krondyr og fasan, eleverne kan undersøge og eksperimentere med.

Det er 28. gang vi fejrer Smagens Dag, som på mange skoler er blevet en fast tradition i september, Sidste Onsdag i September. Du kan altid huske det på S O Sfor smagsløgene.

Mange skoler strækker dog Smagens Dag-aktiviteter over hele året med råvarer i sæson.

Lærerne henter årets nye, gratis materiale til Smagens Dag på hjemmesiden. Målgruppen er 4.-8. klasse med særligt fokus på madkundskab. Og så er det ellers op til skolerne og lærerne, hvad der konkret skal ske af spændende aktiviteter på selve Smagens Dag onsdag – og måske i hele ugen.

Hvis du også er blevet nysgerrig på emnet Det er vildt at smage, kan du se læremidlet på www.smagensdag.dk. Her kan du også læse mere om Smagens Dag.

Du er også velkommen til at kontakte sekretariatet for Smagens Dag på [email protected] eller telefon 20 20 00 76, hvis du vil vide mere om, hvilke skoler der holder Smagens Dag i år.

Emner


Smagens dag Mad Børn Smag Vildt Smagsoplevelser Madkundskab Bæredygtighed Skoler